POLITIK. Når borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser frem mod endnu en valgperiode i spidsen for Middelfart Kommune, er det ikke for at hvile på laurbærrene. Tværtimod. Han taler om uforløste projekter, grønne ambitioner, flere borgere, flere arbejdspladser og et byliv, der skal sikres på den lange bane. Samtidig erkender han, at forventningerne til hurtige resultater er vokset markant siden han overtog borgmesterkæden i september 2017.
Derfor stiller han op igen
Når spørgsmålet falder på, hvorfor han vælger at stille op endnu engang, er svaret klart:
»Jeg brænder for at vise, hvad jeg kan bidrage med. Vi har gang i så mange spændende ting, og det vil jeg gerne fortsætte med. Vi har udvikling i hele kommunen, både i forhold til bosætning og erhvervsliv. Vi har også sat gang i vigtige projekter på velfærdsområdet, blandt andet fristillelsen af hele ældreområdet og opførelsen af nye børnehaver.«
Han fremhæver også de grønne ambitioner:
»Det handler både om at etablere markant mere skov og natur og om at rejse tilstrækkeligt med solceller og vindmøller, så vi kan forsyne os selv med grøn strøm i løbet af en årrække. Vi er i gang med store byomdannelsesprojekter i Middelfart, blandt andet omkring Falsersvej. Vi har nået meget, men der er stadig meget vi mangler.«
Det handler om fællesskab
Når han bliver spurgt til, hvad der motiverer ham i hverdagen, vender han tilbage til den samme grundtanke:
»Det giver så meget mening for mig at arbejde med de store fællesskaber. Uanset om vi taler om skoler og dagtilbud, ældrepleje, erhvervsudvikling eller infrastruktur, så handler det grundlæggende om vores fælles liv sammen.«
Stolt af det usynlige arbejde
Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine otte år som borgmester, er der meget at pege på. Men det, han er mest stolt af, er ikke nødvendigvis det mest synlige.
»Jeg er allermest stolt af noget, der måske ikke kan ses direkte. Mange af de penge, vi har brugt, er gået til de specialiserede områder. Det gælder mennesker med handicap eller børn og unge, der har brug for vidtgående tilbud. Det er ikke noget, der fylder i bybilledet, men det er jeg virkelig stolt af.«
Han knytter også indsatsen sammen med den markante vækst, Middelfart har oplevet:
»Vi er nu 2.357 flere borgere end dengang jeg blev borgmester. Vi har flere arbejdspladser, og det betyder liv i kommunen. Vi har satset på at tiltrække børnefamilier, og det kan vi mærke. Det giver liv i børnehaver og skoler, det styrker foreningerne, fordi der er flere børn til fodbold og spejder, men også flere instruktører og bestyrelsesmedlemmer blandt de voksne. Når folk bosætter sig, får vi bedre muligheder for et aktivt fritids- og kulturliv med restauranter, caféer og kulturinstitutioner, fordi de får en større kritisk masse. Det gavner også handelslivet. Mange byer omkring os kæmper med tomme butikker i gågaden. Det har vi ikke på samme måde. Det kommer ikke af sig selv, men kræver et langt, sejt træk.«
Stemningen i Middelfart
Borgmesteren oplever overordnet en positiv stemning i kommunen.
»Det går grundlæggende godt i Middelfart. Men når det er sagt, er der altid ting, vi kan gøre bedre. Jeg har fokus på flere områder de kommende fire år. For det første har vi opkøbt store erhvervsarealer i den østlige del af kommunen, for at understøtte erhvervsudviklingen der. Vi arbejder på at løfte hele den del af kommunen.«
Han understreger, at børn og unge fortsat er en mærkesag:
»Vi kan ikke løse alt alene som kommune, men vi kan bidrage til, at børn og unge får et godt liv. Det er ekstremt vigtigt.«
Også natur og miljø er højt prioriteret:
»Vi har en indsats i gang for at plante meget mere skov, især de steder hvor vi skal beskytte drikkevandet. Der er masser af ting, vi skal have gjort – og gjort bedre.«
Erfaringer fra to valgperioder
Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine første år som borgmester, peger han på, at han i dag går ind til en ny valgkamp med helt andre erfaringer i rygsækken.
»Forventningerne til, at man kan skabe mirakler på kort tid, er steget. Men ting tager tid. En af de første ting, jeg satte i gang, var købet af Trafikhavnen. Det skete kort efter, jeg blev borgmester. Den type projekter tager år at realisere. Jeg satte også en indsats i gang for at styrke lokalsamfundene. Vi formulerede lokale udviklingsplaner sammen med over tusind borgere, og de er nu i gang med at blive realiseret. Det er et eksempel på, at store ting kræver tålmodighed.«
Om medier og dialog
Han er opmærksom på, at dialogen med borgerne i dag kræver andre greb end tidligere.
»De offentlige samtalerum er blevet mindre og færre. Hvis man som borger er interesseret i at følge med i det politiske arbejde, er det ikke længere nok at læse lokalavisen. Der er mange flere medier, og historier redigeres ofte efter klik frem for væsentlighed. Derfor arbejder vi med at skabe nye former for dialog. Vi har lavet mange flere borgermøder end tidligere. Omkring den grønne trepart har vi eksempelvis holdt et dusin møder i forskellige lokalsamfund, for at diskutere hvad aftalen betyder netop dér. Vi prøver at inddrage borgerne tættere og på nye måder.«
Han erkender, at det ofte bliver sektoropdelt – man diskuterer miljø et sted, trafik et andet – men efterlyser mere helhedstænkning.
»Hvis der er noget vores samfund skriger på, så er det, at vi tænker i helheder.«