POLITIK. Den første store landsdækkende undersøgelse af borgernes tilfredshed med hjemmehjælp giver Fredericia en solid placering lidt over landsgennemsnittet. 81 procent af de ældre i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen de modtager. Det glæder byrådsmedlem Turan Savas fra Socialdemokratiet, men han peger samtidig på de problemer og mangler som undersøgelsen også blotlægger.
»Jeg er virkelig glad for, at vores ældre i Fredericia er tilfredse med den pleje vi leverer. Men der er jo også seks procent der er direkte utilfredse. Og selvom meget er godt, så er der altid plads til forbedringer. Vi skal være bedre til at servicere borgerne og levere den individuelle pleje de har behov for,« siger han.
Han understreger, at der ikke findes nogen standardløsning. Pleje er noget dybt personligt, fordi mennesker er forskellige og behovene varierer. »Vi skal bestræbe os på at alle får den pleje de har brug for. Det kræver at vi kan levere en håndholdt indsats, og det er vores ambition,« siger Savas.
Tallene fra undersøgelsen viser, at tilfredsheden er størst når det gælder den personlige pleje, hvor 85 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse. Til gengæld halter rengøringen, hvor 16 procent er utilfredse. »Det er svært at være super på alle områder. Robotstøvsugere har sikkert skabt utilfredshed i nogle hjem, men teknologien kan ikke bruges alle steder. Vi må kigge på hvor det giver mening at anvende hjælpemidler, og hvor det kræver varme hænder. Det handler om at borgerne skal føle sig trygge i deres eget hjem, og at hygiejnen er i top,« siger han.
Et af de mest markante problemer i undersøgelsen er manglen på kontinuitet. Kun 41 procent af borgerne oplever i høj grad at de får besøg af de samme medarbejdere. Det skaber utryghed og brud i relationerne. »Vi ved jo godt, at der er et kæmpe problem med at rekruttere social- og sundhedshjælpere og assistenter. Når der mangler hænder, så er det svært at sikre at de samme medarbejdere kommer hos borgerne. Men intentionen er klar. Vi ønsker, at borgerne møder kendte ansigter så vidt muligt,« siger Savas og tilføjer, at kommunen arbejder på at tiltrække den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Undersøgelsen viser også, at kun 44 procent af borgerne oplever at pårørende inddrages godt i beslutninger om ændringer i hjælpen. Det er for få, mener Savas. »Vi skal være bedre til at inddrage de pårørende. De gør allerede en stor indsats for deres nærmeste, og ofte opstår utilfredshed fordi kommunikationen halter. Vi vil gerne etablere flere pårørenderåd, der kan bidrage til politikudviklingen og skabe en bedre forståelse af plejen. Det er vigtigt at vi får en tættere dialog,« siger han.
Kommunikationen er et tilbagevendende tema i hans vurdering. Når en borger ikke kan kommunikere sine behov klart, skal de pårørende inddrages, og beslutningerne skal træffes i fællesskab. »Vi skal altid huske at inddrage pårørende i de beslutninger, der bliver taget i forhold til plejen. Det er helt afgørende,« siger han.
Rapporten tegner også et billede af ældres livskvalitet i Fredericia. 31 procent vurderer deres livskvalitet som nogenlunde, og 10 procent siger den er dårlig eller meget dårlig. For Turan Savas viser det at kommunen har et ansvar der rækker længere end den praktiske hjælp. »Vores bedste intention er at alle borgere føler sig godt tilfredse og trygge i deres omgivelser. Når nogen ikke oplever det sådan, så må vi lytte og lære af det. Vi skal blive klogere på hvad vi kan gøre bedre,« siger han.
Han peger på, at det kræver et opgør med vaner og metoder. »Det handler om kommunikation, om at inddrage pårørende og om at lytte til borgerne. Vi skal hele tiden overveje om de metoder vi bruger, er de rigtige, eller om de kan gøres bedre,« siger Savas.
Alt i alt giver undersøgelsen et nuanceret billede af ældreplejen i Fredericia. Tallene viser at langt de fleste borgere er tilfredse, men også at der er problemer med rengøringskvaliteten, kontinuiteten i medarbejderne og inddragelsen af pårørende. For Turan Savas er det en klar opgave til byrådet. »Vi er glade for at se den overordnede tilfredshed. Men vi må ikke glemme de seks procent der er utilfredse og de mange der efterlyser mere stabilitet og bedre kommunikation. Vi har et ansvar for at reagere på de signaler borgerne giver os,« siger han.