POLITIK. Allan Pertti Frandsen stiller op til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet. Han er kasserer i Herslev Borgerforening og har boet i byen i fem år. For ham er solcellesagen ikke en teoretisk øvelse, men et spørgsmål om hverdag, naboer og lokal tillid. Han lægger ikke skjul på, at han på netop dette område står et andet sted end den socialdemokratiske byrådsgruppe.

»Jeg har en anden holdning end byrådsgruppen i Socialdemokratiet, og det er de klar over. Jeg vil have solcelleområdet ud af kommuneplanen,« siger han.

Frandsen beskriver sin kritik som dobbelt. Dels er han uenig i den geografiske udpegning omkring Herslev, dels mener han, at processen har manglet tidlig og reel borgerinddragelse. »Jeg skrev allerede i januar i år et debatindlæg, hvor jeg sagde, at grøn omstilling bliver nødt til at ske med større omtanke. Med større omtanke mener jeg mere borgerinddragelse fra starten. Hvis man dengang havde kontaktet borgerforeningen i Herslev eller banket på døre, så havde vi ikke stået, hvor vi står i dag,« siger han.

Ifølge ham kulminerede utilfredsheden på borgermødet i maj 2024. »Selskabet kunne ikke svare på, hvad vi borgere ville få til gengæld, udover det vi skulle ifølge loven. Det var en af de ting, der fik utilfredsheden til at vokse,« siger han.

Siden er debatten flyttet ind i byrådssalen. »Under det seneste byrådsmøde, hvor tilhørerpladserne i salen var fyldt, blev der buhet. Jeg har det meget dårligt med den opførsel. Politikere skal ikke mødes med den slags ytringer. Vi skal vise respekt over for hinanden – især over for dem, vi er mest uenige med,« siger han.

Frandsen betoner, at uenigheden i partiet håndteres ordentligt. Der er gensidig respekt, som han formulerer det. Hans egen linje er samtidig utvetydig: »Jeg skrev det klart i mit debatindlæg fra januar i år, og i senere SoMe-opslag, at hvis man forestillede sig, at jeg var medlem af byrådet, kunne jeg ikke forestille mig at stemme for det forslag til kommuneplan, der blev sendt i høring.«

For den lokale læser er de store linjer velkendte. Kommuneplanforslaget blev sendt i otte ugers offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025, og i samme periode strømmede høringssvar ind om blandt andet mulighedszoner for vedvarende energi omkring Herslev. Flere senere møder og markeringer har holdt emnet højt på dagsordenen, og forslag og modforslag om omfang og placering har løbende præget diskussionen.

Mens solceller fylder mest, tegner Frandsen også sin bredere politiske profil. Han har boet 19 år i Grønland, har fortsat en arbejdsmæssig tilknytning dertil og ser rigsfællesskabet som et forpligtende samarbejde. »Jeg introducerede den grønne dagsorden i grønlandsk politik i 2013, og jeg mener, at Danmark og Grønland i rigsfællesskabet skal rykke tættere sammen. Jeg kæmper også for, at der ikke længere er børn, der vokser op i fattige familier,« siger han.

For Frandsen er det et principspørgsmål at søge indflydelse der, hvor beslutningerne bliver truffet. »Vil man ændre noget, så skal det ske gennem demokratiet og ved at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver taget,« siger han.

Han knytter også debatten om vedvarende energi til de bekymringer, mange husejere i sognet går rundt med. Vurderinger og salgspriser er sjældent kun et tal på et papir, men spejler oplevet tryghed, naboafstande og udsigt. Som eksempel nævner han sit eget hus. »Jeg købte mit hus for 1,35 mio. kroner for fem år siden. Jeg har investeret en kvart million kroner i grøn energi alene med jordvarme, solceller og batteri. Alligevel er huset vurderet til 1,254 mio. kroner. Det er lavere end købsprisen,« siger han.

Netop koblingen mellem grøn omstilling og lokalt ejerskab er for Frandsen kernen. Den grønne retning er han ikke i tvivl om, men han insisterer på tempo, metode og placering, som lokalbefolkningen kan se sig selv i. Det kræver, siger han, at myndigheder og udviklere går forrest med opsøgende dialog og konkrete, gennemskuelige modtiltag – så borgerne ikke først hører om planerne gennem rygter og medieomtale, men tidligt kan drøfte scenarier, afbødninger og alternativer.

Ind i valgkampen tager han derfor et dobbelt budskab. Dels at solcelleområdet omkring Herslev efter hans mening bør ud af kommuneplanen. Dels at tonen skal løftes. »Vi skal vise respekt over for hinanden. Jeg bryder mig ikke om buh-råb. Uenighed er en del af demokratiet, men det forpligter også,« siger han.

Spørgsmålet er, hvor nuancerne lander, når stemmerne skal tælles op. Frandsen lader forstå, at han vil tage ansvar for den linje, han har lagt, hvis vælgerne sender ham i byrådssalen. Målet er ikke at råbe højere end andre, men at få processen til at fungere bedre, tidligere og mere ærligt set fra borgernes perspektiv.

For Herslev handler det om mere end streger på et kort. Det handler om, hvordan en kommune gennemfører store ændringer i nærmiljøet uden at tabe beboere, institutioner og tillid på gulvet. Det er den samtale, Allan Pertti Frandsen ønsker at rykke ind ved bordet og tage del i – med den grønne omstilling som præmis og borgerinddragelsen som metode.