POLITIK. Debatten om distriktskolemodellen i Fredericia Kommune har fyldt meget de seneste måneder. Skoleområdet er presset, og resultaterne for eleverne lever ikke op til forventningerne. Samtidig er der mange forskellige holdninger til, om det er den nuværende model, der er skyld i problemerne, eller om forklaringen ligger et helt andet sted.
Byrådsmedlem og udvalgsformand på området, Ole Steen Hansen (S) har været tæt på diskussionen i mange år, og han lægger ikke skjul på, at for ham er det ikke modellen i sig selv, men de mennesker, der arbejder i den, som gør forskellen.
»Min holdning er, at det er den model, vi har haft hele den tid, jeg har været med. Den blev indført, fordi hver enkelt skole tidligere havde så mange ledelseslag, der trak i forskellige retninger. Jeg har ikke selv været med til at indføre modellen, men jeg ved, at den også var en del af en spareøvelse – det plejer det at være. Sidste år fik vi analyseret, at den nuværende model er 3-4 millioner kroner billigere om året i administration og ledelse, end hvis hver skole skulle have sin egen ledelse. For mig handler det derfor ikke så meget om modellen, men mere om, hvorvidt vi har de rigtige ledere. Om vi skal beholde modellen eller ej, mener jeg, skal afgøres i den store skoleanalyse, der er på vej. Jeg tror måske, vi kan finde noget, der er bedre – men vi kan også finde noget, der er værre. For mig er det de enkelte ledere, der gør forskellen. Det er mennesker, der gør forskellen – ikke modellen,« siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at distriktsmodellen fungerer i praksis, fremhæver han både fordele og ulemper.
»Der er store fordele ved, at vi kører med 0-18 år og har dagtilbuddene med, for eksempel i forhold til børn på vej i skole. Men der er også elementer, som ikke fungerer så godt. Vi har selv lavet nogle små ændringer for at få samarbejdet til at fungere bedre og for at gøre distriktslederne mere synlige. Derfor mener jeg ikke, at det er det rigtige tidspunkt at ændre modellen. Hvis vi havde en anden model, ville jeg heller ikke anbefale at skifte til distriktsmodellen nu. Jeg synes ganske enkelt ikke, det er det rette tidspunkt at skifte model,« forklarer han.
Men er det i din overvejelse at skifte modellen?
Her er Ole Steen Hansen åben. Han afviser ikke, at man kan ændre modellen, men understreger, at det må bygge på grundig viden.
»Jo, jeg synes, man skal overveje det, men det er analysen, der må afgøre det. Man skal samtidig være opmærksom på, at det alene vil koste 70-80 millioner kroner at ændre udearealerne, som vi næsten er færdige med at tilpasse, hvis vi skulle indføre en anden model, for eksempel med 0.-9. klasse på alle matrikler. Det er en væsentlig forskel. I distriktsmodellen kan man sagtens have 0.-9. klasse – det har vi i Taulov – og det har jeg intet imod. Jeg synes sagtens, vi kan have skoler med 0.-9. klassetrin. Om distriktsmodellen er den rigtige, må analysen vise. Den har eksisteret i 10-12 år, måske endda 12-13 år, så det kan godt være, vi skal have en anden model – men det må analysen afgøre,« siger han.
For Ole Steen Hansen handler det især om ledelse og strategisk styring.
»Den største fordel er helt klart, at man med distriktsmodellen har en strategisk større ledelse, som kan sikre, at ny politik bliver ført ud på de enkelte matrikler, og at der skabes en enhed omkring arbejdet. Det giver også mulighed for at samle uddannelse af lærere og andre tiltag. Man har de rigtige fag, man har større frihed, og det bliver lettere at imødekomme ønsker fra forældre om, hvilken skole deres børn skal gå på, fordi man har et større råderum og flere matrikler at arbejde med. Ulempen er, at modellen samtidig fjerner ledelsen længere fra de ansatte. Derfor har vi, da vi ansatte de sidste tre distriktsledere, understreget, at de skulle tættere på og være mere ude på matriklerne. Der er både styrker og svagheder i alle modeller. Problemet med den gamle model var, at den stak af i 14 forskellige retninger, og derfor ændrede man dengang – men det var før min tid,« siger han.
På spørgsmålet om elevernes resultater er han klar i mælet.
»Altså jeg er overhovedet ikke tilfreds med det, vi opnår, men jeg tror ikke, det har ret meget med modellen at gøre.«
Nej, du tænker ikke, det har en sammenhæng?
»Det kan sagtens være, men det er ikke forklaringen. Det er det i hvert fald ikke. Det handler om, at vi bruger for få penge – først og fremmest. Og så er det fordi, at vi i Fredericia, sammen med Langeland, har den mest socialt belastede borgersammensætning i landet. Jeg er nødt til at sige det igen og igen: Der er kun Fredericia og Langeland, der har en mere socialt tung sammensætning end os. Vi har rigtig mange sårbare elever og elever, der har svært ved at gå i skole. Det mener jeg ikke har ret meget med modellen at gøre, men med de voksne, vi ansætter, og hvor mange vi ansætter. Jeg tror mere, det handler om ressourcer,« siger Ole Steen Hansen.
Han understreger, at en model aldrig kan stå alene, hvis der ikke følger penge med. »Det er heller ikke en ny model, hvis den er underfinansieret, så er den heller ikke meget værd. Så jeg siger ikke, at vi skal have en ny model, nej, det synes jeg, en analyse skal vise.«
Når man kigger på det her med, at skolerne fra 0. til 6., og så sker der ligesom en overgang der med 7. klasse. Altså 7. klasse er jo et rimelig afgørende tidspunkt. Der sker jo meget i de unges hoveder og krop osv.
»Jeg synes, det er en svaghed, at eleverne skal skifte. Andre forskere siger, at det er en stor styrke, fordi det giver de unge et ungdomsliv, hvor de omgiver sig med jævnaldrende,« siger han.
Men tænker du så, at distriktsskolen understøtter eller udfordrer den her overgang?
»Det har ikke noget med selve distriktsmodellen at gøre. I Taulov har de også distriktsmodellen, men samtidig en 0.-9. skole. Det handler ikke om modellen. For mig er det lærerne og pædagogerne – de voksne – der gør den store forskel. Hvis vi sammenligner Erritsø og Taulov: I Erritsø skifter man, i Taulov skifter man ikke, men der er stort set ingen forskel i trivsel og karakterer gennem årene. Jeg ved godt, at der er forskere, der siger det ene, og andre, der siger det modsatte. Nogle mener, at det er bedre, at eleverne skifter sammen med jævnaldrende. Jeg tror, sandheden ligger et sted imellem, og at det i høj grad afhænger af, hvilke voksne der er omkring børnene,« siger han.
Her peger han på ressourcer og mandskab som det afgørende.
»Det gør vi først og fremmest ved at ansætte flere to-lærerordninger i klasserne. Og også i enkelte klasser kunne det også være en lærer og en pædagog. Det er også det, der var planen, og det havde vi også gjort, hvis ikke vi skulle bruge så mange pædagoger på familieafdelingen. Det er også derfor, jeg ikke er efter byrådet, fordi byrådet har investeret så flot og så meget, de overhovedet kunne. Men vi har de sidste tre år ikke investeret stort set i folkeskolen, og det betaler vi prisen for nu. Men jeg anerkender, at dem har vi jo brugt på familieafdelingen, så jeg er ikke ude at skælde ud. Så jeg synes, at analysen må vise, hvilken model, der er bedst,« siger Ole Steen Hansen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én. Flere socialdemokrater har delt deres syn på distriktskolemodellen, men der var også byrådsmedlemmer, der valgte at henvise til formanden på området, Ole Steen Hansen. Det gælder blandt andet John Nyborg, Turan Savas, og Anette Hyre Jensen.
Læs også
