POLITIK. Da byrådet i Fredericia den 1. september skulle behandle kommuneplanens mulighedszoner til solcelleanlæg, kom ændringsforslaget sent. Faktisk tikkede det ind på mail kun 45 minutter før mødestart – ledsaget af kortbilag og ændringer, der for flere politikere virkede omfattende.
Kritikken har lydt, at byrådsmedlemmerne ikke havde mulighed for at sætte sig ordentligt ind i materialet, og at borgerne i Herslev reelt blev kørt over.
Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap afviser, at der var tale om et brud på reglerne. I en mail til Fredericia AVISEN skriver han:
»Da der er tale om et ændringsforslag og ikke en dagsorden er der ikke tale om de samme regler. Sagen er derfor kørt efter de gældende regler.«
Han henviser til Ankestyrelsens praksis og peger på en konkret sag fra Fanø, hvor det fastslås, at ændringsforslag kan fremsættes helt frem til afstemningen, medmindre byrådet selv har vedtaget særlige regler.
Reglerne er klare – men debatten fortsætter
I Ankestyrelsens udtalelse fra 2019 (j.nr. 2017-86657) står det klart, at ændringsforslag ikke er underlagt samme frister som dagsordener og bilag. Byrådets medlemmer kan stille ændringsforslag på selve mødet, og borgmesteren kan ikke alene afvise et forslag med henvisning til tidspres eller kompleksitet.
Dermed var det juridisk i orden, at ændringsforslaget blev fremsendt kort før mødet. Men Ankestyrelsen understreger også, at det er byrådet som helhed, der skal vurdere, om en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes beslutning. Hvis nogle medlemmer mener, grundlaget ikke er godt nok, må de foreslå at sende sagen tilbage i udvalg eller stemme imod og få deres begrundelse protokolleret.
Risiko for ny høring
Spørgsmålet er dog, om ændringsforslaget var så omfattende, at det i praksis ændrede på det planforslag, borgerne allerede havde haft i høring. Ifølge planloven skal væsentlige ændringer af et planforslag i offentlig høring igen.
Her ligger kernen i uenigheden: Forslagsstillerne mener, at ændringen var enkel og byggede på input fra høringssvarene. Kritikere kalder ændringsforslaget komplekst og mener, at nye kort og data burde udløse en ny høring, så borgerne havde en reel mulighed for at forholde sig til de ændrede rammer.
Muligheder for klage
Hvis borgere eller interesseorganisationer mener, at ændringerne var så væsentlige, at planloven krævede en ny høring, kan sagen indbringes for Planklagenævnet. Nævnet kan tage stilling til, om proceduren omkring kommuneplanen er lovlig.
Derudover kan Ankestyrelsen føre tilsyn med, om byrådet har fulgt de kommunale styrelsesregler – for eksempel hvis nogen mener, at processen i byrådssalen ikke har været korrekt.
Dermed er sagen ikke kun et spørgsmål om reglerne i byrådssalen. Den rejser også et principielt spørgsmål om, hvor grænsen går mellem et lovligt ændringsforslag og en ændring, der kræver ny høring for at sikre åbenhed og borgerinddragelse.
Læs også