POLITIK. Hannerupløbet skulle have været en folkefest med motion, fællesskab og frivillighed. I stedet er årets udgave endt med en politisk diskussion om, hvem der måtte stille telt op på pladsen – og hvem der ikke måtte.
Venstres byrådsmedlem Niels Martin Vind fortæller, at han tidligere har haft et lille telt stående, når Venstre deltog i løbet. »Tidligere har jeg tit stået for, at vi har haft en lille telt derude, som vi kunne benytte os af, når vi løb fra Venstre. Men da jeg så spurgte i år den 31. maj til løbeklubben, om vi måtte det, som vi plejer, så fik vi afslag, fordi det var der ingen politiske partier, der måtte. Det har de besluttet,« siger han.
Venstre stillede derfor kun op med løbere. »Vi var seks der løb, to stafethold. Vi ville gerne bakke op om løbet, for vi synes, det er mega godt med et lokalt motionsløb. Og så kunne vi se, at SF havde en stand,« siger han. For Venstre blev oplevelsen derfor præget af, at reglerne tilsyneladende ikke var ens. »Det er fair nok, at vi ikke må have en stand, men så synes jeg, at det er vigtigt, at andre heller ikke må. Jeg synes bare, det skal være ens regler.«
Hos SF bekræfter spidskandidat Malene Søgaard-Andersen, at de var til stede. »Det er vores næstformand, der har skrevet en mail til dem og spurgt, om vi måtte have lov til at stå dernede, og det har vi fået svar om, at det måtte vi gerne,« siger hun.
Hun lægger vægt på, at tilstedeværelsen ikke var tænkt som et traditionelt valgtiltag. »Vi plejer bare at være til stede dernede. Vi synes, det er en folkefest, så det var ikke med et specifikt politisk budskab,« siger hun.
Men Malene Søgaard-Andersen kan godt forstå, at andre partier oplever det som uretfærdigt. »Det kan jeg virkelig godt forstå. Vi blev også forundret over, at der var nogen, der havde fået nej, når vi havde fået ja. Så det er helt bestemt relevant at bringe tilbage, så der er klarhed over, hvad man kan og ikke kan. Jeg synes ikke, det er i orden at adskille partierne på den her måde. Vi skal have lige adgang og lige muligheder,« siger hun.
Hos arrangørerne af Hannerupløbet var meldingen oprindeligt klar. Løbsleder Jørgen Mollerup siger, at ingen politiske partier havde fået lov. »SF var der uden min viden og uden min accept, og det har jeg også fortalt til Venstre. Der er ikke nogen politiske partier, der har fået nogen invitation til at komme ned til os,« siger han.
Men dokumenter viser, at SF’s næstformand Allan Søgaard-Andersen har haft en længere mailkorrespondance med løbsledelsen. I den sidste mail står der sort på hvidt: »Det er helt ok, at I sætter teltet op, og I må meget gerne komme. I skal gerne komme senest kl. 14 og stille op.« Mailen er underskrevet af en person, der har hjulpet med at svare på vegne af løbet.
Da Jørgen Mollerup bliver konfronteret med mailen, erkender han, at der er sket en fejl. »Det er ikke en bevidst forskelsbehandling. Jeg har altid sagt nej til politiske partier, for vi er et motionsløb og ikke et politisk arrangement. Det her er en fejl fra vores side. Det må jeg beklage,« siger han.
Han slår fast, at Hannerupløbet ikke ønsker at være en del af en politisk strid. »Vi er et motionsløb. Vi har ikke lyst til, at vores navn skal stå i forbindelse med noget politisk. Det må partierne tage et andet sted. Det her var aldrig meningen. Aldrig nogensinde,« siger han.
Dermed står sagen tilbage som et eksempel på, hvordan uklare regler kan skabe uro i et ellers folkeligt arrangement. For Venstre blev oplevelsen en påmindelse om, at regler skal være ens for alle. For SF blev det en uventet situation, hvor de fik lov – men nu også står med kritikken. Og for arrangørerne er konklusionen klar: Politik og motionsløb skal ikke blandes.
