
Når drømmene om ny skole og økonomisk ansvarlighed mødes, kommer spørgsmålet. Er det smartest og mest økonomisk at bygge nyt i Fredericia eller pille ved de gamle skoler. Jeg er teknikker og ikke skole ekspert, men noget er vel logik for perlehøns.
Det grønne aspekt er: Ved renovering vinder klimaregnskabet her og nu – nybyggeri kan vinde det på 30–50 års sigt. Det afgørende er, at beslutningen i Fredericia ikke kun handler om mursten og pris – men om et totalregnskab for lærer, elever, klima, drift og levetid.
Fordele ved nybyggeri:
• Tidssvarende rammer: Moderne undervisningsmiljø, bedre indeklima, inklusionsfaciliteter, fleksible læringsrum. En samlet 0–9skole kan give bedre sammenhæng og plads til specialundervisning. En ny skole holder 80+ år.
Ulemper ved nybyggeri:
• Underskønne skjulte omkostninger: Jordbundsforhold, forurening, arkitekturkrav mm., kan pludselig skyde budgets i vejret. Skolen først færdig i 2030 – i mellemtiden kræver eksisterende skoler fortsat vedligehold og investering. Økonomisk pres: Betyder måske mindre råderum til andre projekter?
Fordele ved renovering (af de andre eksisterende skoler):
• Indeklima og miljø forbedres hurtigere, så elever og lærere får bedre forhold nu og her. Lavere anlægstung udgift: Typisk billigere pr. m² end nybyg, afhænger af skolens tekniske tilstand. Ingen lokalplan, ingen omfattende arkitekturkrav, mindre projektstyring.
Ulemper ved renovering:
• Fundamentalt uperfekte rammer: Gamle skoler har ofte for lidt fleksibilitet til at imødekomme moderne inklusionskrav og indeklimaproblemer. Løbende regninger: Gamle bygninger kræver konstant vedligehold. Fragmenteret løsning: Bevarelse af flere skoler betyder fortsat skolestrukturproblemer – uensartede rammer spredt ud.
Billigst i pris er ikke altid billigst i længden. En skæv reparationsskole kan koste mere over tid i drift, vedligehold, energi og mistrivsel blandt børn. Nybyggeri er dyrt på kort sigt, sparer penge på drift, give bedre læring, trivsel og skabe samlet sammenhæng i skoleforløbet.
Uanset om vi bygger nyt eller renoverer, så holder ingen pris, hvis udbudsmaterialet ikke er 100% i orden. Det var det, vi så i første omgang – at prisen ikke holdt. Er udbuddet ikke gennemtænkt til mindste detalje – bliver regningen dyrere end politikerne tør sige højt. Det er hverken lærer, børn, forældre eller skatteborgere tjent med.