POLITIK. Fredericia har de seneste år været præget af uro. Skiftende borgmestre, udskiftninger på direktørgangene og en offentlighed, hvor skandaler ofte har fyldt mere end politiske visioner. Det er på den baggrund, Venstre med borgmesterkandidat Peder Tind og byrådsmedlem Niels Martin Vind nu lancerer deres første del af valgprogrammet. Overskriften er enkel men ambitiøs. »Fredericia skal sikkert videre«.

»Vi elsker Fredericia Kommune, og vi har en drøm om, at vi kan udvikle den her kommune. Sikkert er det, fordi vi kigger lidt tilbage og ser, at der har været ret meget usikkerhed de sidste par år. Derfor vil vi gerne sikre os, at når vælgerne stemmer på os, så er det et bud på en sikker vej frem for Fredericia« siger Peder Tind.

Ordene er ikke tilfældige. De kommer fra en politiker, der har siddet i byrådet i syv år, og som selv peger på erfaringerne i byrådssalen som et af de tydeligste beviser på, hvorfor netop ro og stabilitet er nødvendige, hvis byen skal videre.

»Jeg har været i byrådet i syv år, og på de syv år har vi haft tre forskellige borgmestre og fire kommunaldirektører. Og der har været enormt mange andre ting, vi har skulle diskutere end politik« siger han og sætter dermed fingeren på det, der i hans øjne er det centrale problem. Han kalder det ganske enkelt et vilkår, at uden ro er der ikke politik. »En forudsætning for, at man kan diskutere realpolitik, er, at der er ro. Når der ikke er ro, så er der uro. Og så har vi netop ikke mulighed for at diskutere politiske perspektiver. Derfor drømmer vi om et roligt og et sikkert Fredericia« siger han.

Peder Tind og Venstre spiller i virkeligheden på en dobbelt streng. På den ene side taler de til den utryghed, mange fredericianere forbinder med de senere års uro på rådhuset. På den anden side kobler de budskabet direkte til den fremtid, de selv gerne vil tegne. Overskriften »Fredericia skal sikkert videre« er derfor ikke kun et slogan, men også et forsøg på at definere en kontrast til de år, hvor magtkampe og skandaler fyldte mere end politiske beslutninger. Som Tind formulerer det i interviewet, handler sikkert om en modvægt til den usikkerhed, som har præget byen. Og videre er udtryk for et blik mod fremtiden.

»Når vi kigger på fremtiden, så handler det ikke kun om nye projekter. Det handler om at vise, at vi har lært. At vi kan skabe en sikkerhed for fremtiden, som vælgerne kan have tillid til« siger han.

Dermed bliver det første afsnit i Venstres valgoplæg til både et spejl og et løfte. Et spejl, fordi det insisterer på at fastholde, at uden ro intet indhold, og et løfte, fordi det binder partiets egen rolle i fremtiden sammen med et løfte om stabilitet. For Tind er dette ikke bare en formulering, men en fortælling om et parti, der vil gøre op med det han selv kalder »enormt mange andre ting, vi har skulle diskutere end politik«.

Fredericia bruger allerede markant flere midler på kultur end landsgennemsnittet. For Peder Tind er det stadig en god investering.

»Jeg mener, det er fuldstændig pengene værd. Man kan altid diskutere, hvor vi skal skrue op eller ned fra budget til budget. Men vi kan ikke investere os til en stærk fremtid ved at spare eller ved at putte os. Derfor skriver vi også i oplægget, at nu skal vi videre, når det gælder museum og musicalteater. Musicalteatret leverer den ene succes efter den anden, men rammerne er udfordrede. Vi vil kæmpe for, at der bliver fundet midler til en fundraiser, så vi kan renovere eller bygge nyt« siger han.

Det, Tind siger her, går langt videre end kroner og øre. Det handler om et bestemt blik på investeringer som politisk redskab. Fredericia skal ikke leve af at skære, men af at investere sig til vækst og identitet. At kommunen ligger over landsgennemsnittet i kulturbudgettet er ikke et problem i hans øjne, men en styrke, der peger på ambitionen om at gøre Fredericia til en by, man både kan bo i og rejse til.

Niels Martin Vind supplerer ved at pege på, at det i virkeligheden kun giver mening at tale om penge, hvis man samtidig taler om mennesker.

»Det er jo ikke sådan, at vi bare kommer med en blankocheck. De steder, vi støtter, viser jo selv, at de vil. Stationen i Taulov, saunaen ved Østerstrand eller de store sportsklubber. De løfter selv en kæmpe del gennem frivillighed og indsamling. Det er derfor, det giver mening at understøtte dem« siger han.

Her bliver der lagt vægt på det engagement, som borgerne selv viser. For Venstre er det en betingelse, at kommunen investerer i fællesskaber, hvor borgerne allerede er i gang. Og dermed bindes kulturpolitikken sammen med et bredere politisk argument: kommunen kan og skal investere, men det skal ske dér, hvor der er vilje til selv at løfte.

Når talen derefter falder på demokrati og inddragelse, fortsætter den samme logik. For Venstre handler det ikke kun om at fordele penge, men om at skabe ejerskab.

»Vores oplæg er meget konkret. Vi foreslår et borgerpanel, flere lokalråd og flere udvalgsmøder ude i lokalsamfundene. Det handler om at bringe demokratiet tættere på hverdagen« siger Peder Tind.

Niels Martin Vind understreger, at borgerinddragelse ikke er en øvelse i symbolpolitik.

»Vi får mange gode ideer ud af dialogmøder. Det er ikke bare for, at borgerne skal føle sig hørt. Det er fordi, de faktisk bidrager med ideer, der kan bruges« siger han. Alligevel ser han en udfordring, som endnu ikke er løst: de unge. »Vi kan se, at de bakker fantastisk op om fodbold og skaber en sindssyg stemning. Men vi vil gerne have dem ind og præge udviklingen mere direkte. Derfor foreslår vi et ungdomstopmøde i 2026. Vi har ikke et ungebyråd, og vi kan se, at stemmeprocenten blandt unge er lav. Det skal vi tage alvorligt« siger han.

Dermed bliver kultur og idræt ikke blot et spørgsmål om penge, men et spørgsmål om fællesskab og inddragelse. Og demokratiet ikke blot et spørgsmål om procedurer, men om at skabe rum for stemmer, der ellers ikke bliver hørt, slår de to fast mandag eftermiddag på STATIONEN, AVISENs redaktion.