TRIVSEL. For første gang i flere år er der ikke kun mørke skyer over skolernes trivsel. DR har gennemgået årets landsdækkende trivselsmåling for 4.-9. klasse fra Uddannelsesstatistik og konstateret, at pilen peger opad på 38 ud af 40 spørgsmål. For blot et år siden blev den samme måling omtalt som den laveste i et helt årti – et billede af en skole, hvor flere og flere børn mistrivedes. Nu er der tegn på, at noget har rykket sig. Ifølge DR’s dækning peger både skoleledere og eksperter på, at det er frugten af en målrettet indsats. Fællesskaberne er blevet styrket, mobilerne fylder mindre i skoledagen, og det er ikke længere tabu at sige højt, når livet i eller uden for klasselokalet er svært.

Målingen viser, at social trivsel – altså elevernes oplevelse af at være accepteret, tryg og en del af et fællesskab – på landsplan ligger på 9,6 procent negative svar. For faglig trivsel, der handler om oplevelsen af at lære noget og gøre fremskridt, er landsgennemsnittet 12,6 procent negative svar, mens 9,3 procent svarer negativt, når det gælder ro og orden i undervisningen.

I Fredericia varierer trivselsbilledet fra skole til skole og fra distrikt til distrikt. Den nye måling tegner et nuanceret billede af, hvordan eleverne oplever deres hverdag. Nogle steder ligger resultaterne tæt på det nationale gennemsnit, andre steder klarer de sig markant bedre, mens enkelte områder stadig har udfordringer at tage fat på.

Vi har talt med distriktsleder Line Bakmand Skovsen fra Fjordbakkeskolen, hvor tallene viser en skole, der står stærkt på flere fronter. Med 8,9 procent negative svar i social trivsel ligger skolen bedre end landsgennemsnittet. På ro og orden er tallet 8,1 procent – også under landsgennemsnittet – mens faglig trivsel er på 13,0 procent negative svar, en anelse højere end gennemsnittet, men tæt på.

For hende er tallene ikke bare statistikker, men en bekræftelse af det, der allerede mærkes i hverdagen.

»Det bliver man glad over. Det har været et langt, sejt træk at vende de dårlige tendenser, og det har krævet meget af både personale og den måde, vi alle sammen tænker på. Så det er dejligt, at det endelig bærer frugt.«

Bag resultaterne ligger et flerårigt arbejde, der i høj grad handler om kultur. At det i dag er legitimt at tale om, når noget er svært, er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af en bevidst prioritering og et målrettet arbejde for at skabe en skole, hvor det ikke er et nederlag at bede om hjælp.

»Eleverne skal have en oplevelse af, at hvis der er noget, der driller, så har de voksne i nærheden, de kan læne sig op ad. Det handler om, at der er nogen, der lytter, giver råd og viser vej«, siger distriktslederen.

Medbestemmelse er en naturlig forlængelse af den tankegang. På Fjordbakkeskolen er det en fast del af hverdagen. Hun peger som eksempel på medbestemmelse på udskolingslokalet Te & Terninger, der er skabt af elevrådet fra bunden, møbleret med ting hentet i genbrugsbutikker og indrettet efter elevernes egne idéer.

»Så de får noget ejerskab ind i en skole, som jo ellers har været voksenstyret. Så de får lov til at sætte sig et præg på det.«

Tidlig indsats er ifølge Line Bakmand Skovsen et andet centralt punkt. Elevsamtaler fra første skoledag er rutine, og skolen bruger skabeloner og værktøjer til at opdage tegn på mistrivsel. Det sker i tæt samarbejde med sundhedsplejersker og andre eksterne fagfolk. De seneste år har KRAP-metoden været en vigtig del af arbejdet – en tilgang, hvor man bevidst forsøger at se situationen fra elevens perspektiv.

Når trivselsmålingen kommer, bliver resultaterne drøftet åbent.

»Vi glæder os over de gode resultater, og så ser vi på, hvor vi kan gøre en god skole endnu bedre. Eleverne er med til at pege på det«, fortæller hun og tilføjer, at undervisningsmiljørepræsentanterne også spiller en særlig rolle, fordi de repræsenterer elevernes stemme i arbejdsmiljøet.

Men trivsel handler også om de rammer, der ligger uden for klasselokalet. Traditioner som juleafslutning i kirken, hvor store elever følges med de små, og motionsdage, hvor hele distriktet er samlet, skaber ifølge hende en særlig form for samhørighed.

»Vi arbejder rigtig meget på, at vi bliver en fælles skole,« siger hun.

Samarbejdet med forældrene er samtidig en af de vigtigste byggesten. Nogle gange handler det om den daglige dialog mellem skole og hjem, andre gange kræver det et tættere samarbejde, fordi en elev har brug for ekstra støtte.

»Det er jo en kæmpe, kæmpe stor faktor,« bemærker hun og understreger, at i nogle tilfælde bliver også eksterne fagfolk inddraget som en naturlig del af løsningen.

For at kunne reagere hurtigt, hvis noget er galt, arbejder skolen forebyggende med blandt andet Trivsel+. Her kan der på kort tid sammensættes et ekspertteam, der både kan iværksætte små, konkrete tiltag og mere langsigtede indsatser. For Line Bakmand Skovsen handler det om at fastholde fokus, også når tallene ser gode ud, og om hele tiden at være opmærksom på, hvordan eleverne har det.

Til sidst understreger hun det, der for hende er det vigtigste.

»Det er så vigtigt, at det bliver gjort i et samarbejde. At det ikke er noget, de voksne kan gøre selv, og det er heller ikke noget, eleverne kan gøre selv, eller forældrene kan gøre selv. Det skal ske i fællesskab, og man skal turde tale om det, der er svært, lige så vel som det, der er godt.«