
POLITIK. Familieområdet i Fredericia Kommune står midt i endnu en økonomisk krise. Prognoserne viser et merforbrug på 24 millioner kroner alene i år, oven i et forbrugsmønster der i årevis har skabt store underskud. Alligevel advarer Socialdemokratiets 1. viceborgmester, Vibe Dyhrberg, mod at tro, at økonomien kan styres som et statisk regneark.
»Familieområdet er noget, der bevæger sig hele tiden. Det står ikke stille. Det handler om mennesker med forskellige problemer, og deres behov ændrer sig fra uge til uge. Dem, der fik hjælp i sidste uge, er ikke nødvendigvis dem, der skal have hjælp i næste uge,« siger 1. viceborgmester Vibe Dyhrberg og gør det klart, at uforudsigelighed er selve grundvilkåret på området.
Hun afviser forestillingen om, at politikerne kan gardere sig fuldstændigt mod udsving i økonomien. Prognoser kan være et værktøj, men de har deres klare begrænsninger. »Nogle gange flytter der familier til byen, som vi ikke har kendt før, og som har fået hjælp et andet sted. De kan have et akut og omfattende behov, som vi ikke har kunnet forudse,« siger hun og tilføjer, at selv den mest detaljerede budgetlægning ikke kan indregne alle uforudsete hændelser.

For Dyhrberg er ansvarsfordelingen klar. Ledelsen i familieafdelingen har ansvaret for at styre økonomien i det daglige, mens politikerne fastlægger de økonomiske rammer. »Jeg har faktisk ret stor tillid til, at ledelsen gør det så godt, som de overhovedet kan. Samtidig skal vi forsøge at sætte realistiske budgetter ud fra det, vi ved på det tidspunkt. Men nogle gange passer det bare ikke,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at den nye Barnets Lov har ændret præmisserne for arbejdet markant. Nye lovkrav betyder, at kommunen skal levere indsatser, man tidligere ikke var forpligtet til. »Der er kommet ting, man skal gøre nu, som man ikke skulle tidligere. Det koster mere, end vi havde beregnet,« siger hun.
Hvor pengene til at dække merforbruget skal findes, er et spørgsmål, der ifølge Vibe Dyhrberg først får sit svar, når budgetforhandlingerne begynder til efteråret. »Forligspartierne har lavet et toårigt budget, som vi nu må se på, om holder. Før der er lagt et budget, ved jeg ikke, hvor pengene skal komme fra. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at spare på andre børn,« siger hun.
Hun lægger ikke skjul på, at budgettet fremover skal tilpasses, så kommunen holder sig inden for lovens rammer. »Det har faktisk været et problem indtil nu, at lovgivningen ikke altid blev holdt af nogle af de tidligere ledere. Allerede der opstår de udsving, vi ser nu,« siger hun og understreger, at det kræver flere midler, hvis lovgivningen skal overholdes.
Men udfordringerne handler ikke kun om tal på et regneark. Personaleforholdene i familieafdelingen spiller også en rolle i den daglige drift. En høj personaleomsætning har betydet, at børn og familier i flere tilfælde har oplevet at få skiftet sagsbehandler midt i forløbet. »Det er dybt beklageligt, for det går ud over den relation og den viden, der er opbygget om familien. Jeg er selv socialrådgiver og ved, hvor vigtig kontinuiteten er,« siger Vibe Dyhrberg.
Hun understreger dog, at de stigende udgifter ikke nødvendigvis er en direkte konsekvens af personaleflugten. En større udskiftning har brudt et ellers sammentømret hold, men hun roser den nuværende leder for at samle trådene igen. »Jeg tror ikke, at de økonomiske udfordringer og personalomsætningen nødvendigvis har noget med hinanden at gøre,« siger hun.
At fastholde erfarne socialrådgivere og tiltrække nye kræver ifølge viceborgmesteren først og fremmest et godt arbejdsmiljø. »Vi er der jo ikke til dagligt, så det er en ledelsesopgave. Men vi lytter til HMU, når vi mødes, og får deres input til, hvad der skal til. Det handler om at sikre, at folk kan holde til at være i jobbet, for det er psykisk krævende at arbejde så tæt på mennesker i svære situationer,« siger hun.
Om der er for få ansatte, afhænger af, hvordan man opgør det. »Der er ingen lovbestemt normering på det her område. På papiret ser det måske fornuftigt ud, men i virkeligheden er der sygemeldinger, barsler og udskiftninger, som betyder, at vi reelt kunne være flere. Men det er et økonomisk spørgsmål, og der skal være flertal for at tilføre flere midler,« siger hun.
For Dyhrberg er det afgørende, at hjælpen til udsatte børn og familier ikke bliver begrænset af budgettet. »Jeg sætter ikke grænser for, hvilke afgørelser lederne og medarbejderne træffer. Borgerne skal have den hjælp, de har brug for. Så må jeg forsøge at finde pengene og skabe et flertal,« siger hun.
Hun afviser, at økonomiske hensyn må føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser. »Det er i hvert fald ikke noget, jeg har bedt om. Jeg har fuld tillid til, at der sidder mennesker med den faglighed og uddannelse, der kræves for at træffe de rigtige beslutninger,« siger hun.
Hvordan kommunen prioriterer, når ressourcerne er under pres, er ifølge hende en ledelsesopgave. »Jeg blander mig ikke i den daglige drift. Jeg ved, de har et system for at vurdere, hvad der haster mest. Og jeg går ud fra, at de fortæller os, hvis der mangler medarbejdere eller penge,« siger hun.
Hvilke tiltag der konkret kan bremse merforbruget, vil blive diskuteret på det kommende udvalgsmøde. »Vi kan ikke styre, hvad der kommer ind ad døren. Nogle gange må vi acceptere, at området udvikler sig, og at det koster. Det handler både om det, vi gerne vil, og det, vi er lovmæssigt forpligtet til,« siger hun.
Forebyggelse er ifølge viceborgmesteren altid på dagsordenen, men presset på området gør det vanskeligt at udvikle og implementere nye indsatser. »Selvfølgelig er man interesseret i at gribe ind så tidligt som muligt. Men nogle gange ved vi det ikke, før det er galt,« siger hun.
Hun er åben for at lade sig inspirere af andre kommuner, men ikke på bekostning af kvaliteten. »Hver kommune er unik. Der er måske nogen, der gør det billigere, men på en måde, vi ikke ønsker. Vi kan sagtens tage inspiration, men det skal være lovmedholdeligt og ordentligt,« siger hun.
Læs også