EVENT. Strib gør sig klar til at rulle flagene ud, stille boderne op og skyde kanonerne af. På lørdag den 16. august bliver Vestergade forvandlet til et summende gademarked, der strækker sig fra kirken og helt ned mod Nørre Allé.

»Strib Gademarkedet er et gademarked, som kører igennem hele Vestergade. I øjeblikket har vi tilmelding til 200 stande, og vi plejer at have mellem 3.000 og 5.000 besøgende,« fortæller arrangør Christia Steenholdt, mens hun kigger ud over den lange strækning, der om få dage bliver fyldt med boder, mennesker og musik. Hun har stået i spidsen for planlægningen i femten år og kender efterhånden hvert et fortovsklinke og hvert et hjørne, hvor en stand kan presses ind.

Hun beskriver et marked, hvor du kan gå fra den ene ende til den anden og hele tiden blive overrasket over, hvad der møder dig. »Det er primært de lokale, der sælger. De har samlet sammen hele året, og så er der alt fra blomster og smykker til foreninger og politiske partier, der vil profilere sig. Slagteren laver noget fantastisk god mad, og så har vi tyrolerne, der sælger øl. Det er sådan en god blanding af alt muligt.« Hun nævner det uden at blinke, som om det er det mest naturlige i verden, at man kan gå fra at købe en hjemmelavet halskæde til at stå med en lun frikadelle i hånden, mens man får en kold fadøl serveret af en mand i læderhosen.

I år er det ikke kun de voksne, der får noget at gå efter. Børneaktiviteterne har fået ekstra plads, og det kan mærkes i tilmeldingerne. »Vi har i øjeblikket 56 børneboder, fordi man kan få en gratis stand til børnenes legetøj. Men ellers er det alt fra loppefund til keramik og lækre kager fra Moster Annie. Hvis bare vejret er godt, så er det et fantastisk marked.« Christia ved, at netop kombinationen af handel og hygge gør, at folk bliver hængende længe, og hun er ikke i tvivl om, at børnene også trækker forældrene med på en ekstra runde.

Traditionen er solidt forankret i byen. »Det er før min tid, men markedet er mindst 20 år gammelt. Lige så snart det er overstået, begynder folk at spørge, hvornår det bliver næste år. Folk er vilde med at sætte boder op.« Hun griner lidt ved tanken om, at nogle nærmest planlægger deres loppefundsindsamling ud fra den næste augustdato.

Noget går igen år efter år, men der er også plads til nye indslag, og i år er Christia særligt spændt på, om det lykkes at få brandbilerne forbi. »Vi håber, at brandbilerne kommer. Det er altid en attraktion, men det afhænger af, hvad der ellers sker i byen. På onsdag får vi en melding.« Og så er der musikken, som hun tydeligvis glæder sig til. »Vi har arrangeret, at der kommer musik, fordi Strib Erhverv har lidt bedre økonomi i år. Godsejernes Jazz og Blues Band spiller tre gange fyrre minutter. De stod på havnen til jazzfestivalen, og de spiller vanvittigt godt. Det har vi aldrig haft før til gademarkedet. Folk kan sætte sig ved teateret, tage en øl eller sodavand og lytte til musikken.«

Børnene er heller ikke glemt i årets program, og Christia lyser lidt ekstra op, når talen falder på dem. »Vi har booket en hoppeborg, hvilket vi ikke har haft i flere år. Den er kun for børn ifølge voksne, men det bliver hyggeligt,« siger hun og tilføjer, at selv små tiltag kan få en stor betydning for den oplevelse, familierne tager med hjem. For hende handler det om at skabe en dag, hvor hele familien kan være sammen, og hvor de yngste får lige så meget at glæde sig over som de voksne.

Efter et enkelt år med boderne placeret nede langs vandet vender markedet i år tilbage til Vestergade, og det giver helt nye muligheder. »Sidste år havde vi 120 boder på grund af fjernvarmeprojektet. Nu har vi langt mere plads, og vi lukker først for tilmeldingen i dag, så vi kommer nok godt over 200. Det maksimale før har været 150, så det er en markant fremgang.« Der er en tydelig stolthed i hendes stemme, når hun fortæller om væksten. For Christia er det ikke bare et tal på et stykke papir, men et bevis på, at interessen for markedet er større end nogensinde.

Med de mange boder følger også et stort planlægningsarbejde, og det er her, Christia for alvor kender værdien af et skarpt overblik. »Det er at lave planen, der er den største opgave. Jeg har 75 boder med særlige ønsker. Nogle kan få deres drømmeplacering, andre kan ikke. Mange vil stå ved slagteren, men det kan de jo ikke allesammen. Det står også på vores Facebook-side, at man kan ønske, men ikke regne med at få den placering.« Hendes erfaring gør, at hun kan balancere mellem ønskerne og de praktiske begrænsninger, og selv når hun må skuffe nogen, ved hun, at helheden skal hænge sammen.

Opbakningen fra lokalsamfundet er til stede, men som mange andre arrangører i mindre byer oplever hun, at der altid er brug for flere hænder. »Det er typisk Strib Erhverv, der står for det praktiske. Heldigvis har vi et par stykker, der siger, at de gerne hjælper med at strege op, men ellers er det bestyrelsen, der tager opgaven.« Det er en arbejdsform, der kræver både tid og engagement, men hun ved også, at det netop er det frivillige arbejde, der holder sammen på arrangementer af den her størrelse.

Når dagen oprinder, forsvinder alle bekymringer om logistik og planlægning. »Jeg tror, det betyder rigtig meget. Det er sådan en festdag. Vi har jo ikke nogen byfest, men gademarkedet er vores fest. Tyrolerne hænger flag op gennem byen, salutkanonerne skyder dagen i gang, og det hele bliver scenesat festligt. Folk er i godt humør, hvis det ikke regner.« Hun taler om den summen, der breder sig i gaden, om børn med candyfloss i hånden og forældre, der hilser på naboer, de ikke har set siden sidste år.

Når hun selv skal pege på et personligt højdepunkt, holder hun det enkelt. »Jeg glæder mig bare til at se alle de glade mennesker og til at mærke stemningen, når folk strømmer til.« Den glæde er også drivkraften, når hun ser frem mod de kommende år. »Jeg håber, at det bliver ved med at være lige så attraktivt, selvom der er Gelsted Marked samme weekend. Jeg håber også, vi kan få flere medlemmer i Strib Erhverv, så vi får flere penge til at gøre gode ting for byen. Så kan vi måske næste år have attraktioner tre eller fire steder ned gennem markedet. Vi vil gerne, at folk både oplever boderne og nogle ting for børn og voksne, mens de går igennem.«

For Christia handler det hele om byens puls og sammenholdet mellem dem, der bor her. »Strib Erhverv er jo ikke kun for foreningen. Vi vil gerne gøre noget for byen. Derfor har vi også givet os selv et nyt navn, så vi signalerer, at det ikke kun handler om handel og håndværk. Vi vil ramme bredere og få flere med, for jo flere vi er, jo mere kan vi skabe for Strib.«