Af Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance.

I demokratiets fest får de med forbindelser scenen og indflydelsen- vi andre råber fra bagteltet og får regningen. Kun med åbne øjne og vågent blik kan du skelne mellem dem, der tjener folket – og ulven i fåreklæder, der bare smiler fra plakaten. 

Bag hver folkevalgt politiker gemmer sig et skyggehold af lobbyister, netværkere, konsulenter og organisationer med adgangskort til bagdøren og dagsordener, du ikke ser på valgplakaterne. Den reelle magt bor sjældent i byrådssalen alene, den går i jakkesæt til konference, har adgang til partistøtte og skriver pressemeddelelser.

Når jeg – som mangeårig borger, iværksætter og kandidat – forsøger at finde rene, saglige data, rammer jeg gang på gang en mur af “ekspertudtalelser” fra folk, der er betalt for deres meninger. CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Ældre Sagen – de har hver deres klokkeklare kasket på. Objektivitet? Tja, det er ikke løgn, men heller ikke hele sandheden. Det er ikke nødvendigvis ondt. Men det er skævt.

I dag har man mere indflydelse, hvis man sidder i en netværksklub, en erhvervsorganisation eller et bestyrelseslokale, end hvis man står med et banner foran Rådhuset. Mange beslutninger formes over en sandwich i klubben før de bliver til møder i udvalget. Interessevaretagelse? jeg kalder det uformel magt.

I kommuner ser vi, hvordan entreprenører, boligforeninger og fritidsledere mv. får væsentlig indflydelse. Politikere fra både rød og blå blok – har for vane at sidde i bestyrelser og råd, hvor venskaber og loyalitet opstår før fagligheden får lov at tale.

Spørg som borger: Hvem står bag dette forslag? Er det politik, faglighed eller spin? Hvem vinder på det her?

En advarsel til de mest begejstrede influencertyper fra mig – er, jeg har levet længe nok til at lugte varm luft på lang afstand. Jeg falder ikke for det første tal eller glitrende analyser. Jeg spørger: Hvor er tallene fra? Hvem/hvad mangler i regnestykket? Hvorfor siger alle det samme – men ingen forklarer konsekvenserne?

Det dem med adgangskort, talepunkter og netværksaftener, der sætter retningen. Siger nogen “eksperterne er enige”, spørg: Hvilke eksperter og hvem betalte kaffen?

Jeg tror på, med sund fornuft, livserfaring og et velsmurt bullshitfilter kan de fleste skelne mellem saglighed og strategi. ”Demokrati” er også det, du ikke ser i kulissen.