KRIMI. To mænd på henholdsvis 30 og 31 år fra Kolding Kommune fremstilles fredag formiddag kl. 10.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De to mænd er sigtet for besiddelse af mindst 980 gram kokain med henblik på salg samt våbenbesiddelse. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
Anklagemyndigheden har samtidig meddelt, at man forventer at anmode om dørlukning under grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen.
Det er endnu ikke oplyst, hvordan mændene forholder sig til sigtelserne.