UDDANNELSE. Unge mænd i Fredericia risikerer i stigende grad at stå uden en ungdomsuddannelse mange år efter, de har forladt folkeskolen. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hele 26 procent af de unge mænd, der gik ud af 9. klasse i Fredericia sidste år, forventes ikke at have nogen uddannelse otte år senere. Tallene vækker bekymring både lokalt og nationalt.
Fredericia Kommune placerer sig dermed som en af Jyllands hårdest ramte kommuner, når det gælder uddannelsesfrafald blandt unge mænd. Blandt kvinderne er det 14 procent, der forventes at stå uden uddannelse – relativt set en placering i den lettere ende af skalaen. Samlet set forventes hver femte ung i Fredericia (21 procent) ikke at have gennemført en uddannelse otte år efter folkeskolen. Det er markant højere end landsgennemsnittet på knap 17 procent, og placerer Fredericia på linje med kommuner som Billund, Aabenraa og Tønder, der alle oplever lignende udfordringer.
»Der er god grund til at råbe vagt i gevær,« siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.
»Hvis vi ikke gør noget med uddannelsessystemet, viser tallene, at vi fremadrettet kommer til at stå med rigtig mange unge, der ikke får en uddannelse,« fortsætter han.
Tallene i AE’s analyse er beregnet med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, der fremskriver de unges fremtidige uddannelsesniveau baseret på deres aktuelle adfærd. Selvom tallene derfor kun er prognoser, efterlader de et tydeligt indtryk af, at Fredericia Kommune står med alvorlige udfordringer.
Hos kommunens nærmeste naboer tegner tallene et lidt mere optimistisk billede. Kolding ligger med sine 15 procent lige under landsgennemsnittet på knap 17 procent, og placerer sig dermed i den mildere ende af skalaen. Middelfart og Vejle klarer sig lidt ringere med henholdsvis 18 og 17 procent
Det er ikke første gang, Fredericia Kommune fremhæves negativt i forhold til de unges uddannelsesmæssige fremtid. En tidligere analyse fra AE viste nemlig, at hele 17,6 procent af eleverne i kommunen dumpede afgangsprøverne i enten dansk eller matematik sidste år – igen markant over landsgennemsnittet på 11,8 procent.
Situationen er ifølge AE’s eksperter et klart samfundsproblem, som især rammer unge mænd i socialt udsatte områder.
»Det er især unge mænd i landområderne, der taber i uddannelsessystemet i dag. Tallene viser, at den negative udvikling forstærkes frem mod 2031,« siger Troels Lund Jensen.
Årsagerne til, at især unge mænd står uden uddannelse, kan være komplekse. Analysen fra AE peger på, at både folkeskolens struktur og mulighederne for alternative ungdomsuddannelser har betydning. Chefanalytikeren opfordrer derfor til nye initiativer, der bedre rammer de unge, som har svært ved at finde fodfæste i det eksisterende uddannelsessystem.
Et eksempel på en sådan løsning kunne være den kommende gymnasiale uddannelse epx, som fra 2030 skal kombinere boglig og praktisk undervisning og derved appellere til unge, der ellers ikke ville finde plads i uddannelsessystemet.
Men ifølge analysen er den slags tiltag langtfra nok til at løse hele problemet. Kommunerne må styrke deres lokale tilbud markant, især i områder med en stor andel socialt udsatte familier.
Bekymringen om de manglende ungdomsuddannelser understøttes af, at landspolitikerne i 2017 satte et klart mål, hvor maksimalt ti procent af en ungdomsårgang må stå uden uddannelse otte år efter afsluttet grundskole. Men med en samlet andel på knap 16,9 procent, og over hver femte unge mand (20,3 procent), ligger virkeligheden meget langt fra dette mål.
Kun seks kommuner i hele landet – alle placeret i Nordsjælland – ventes at opfylde den politiske målsætning.
