BAGGRUND. Der er begivenheder, man husker lidt tydeligere end andre. Dage, hvor man selv lang tid efter kan huske præcist, hvad man lavede, og hvem man var sammen med. Den 20. maj sidste år var sådan en dag i Fredericia.
I dag er det præcis ét år siden, at Royal Run kom til byen, og Fredericia trådte ind midt på scenen som hele Danmarks samlingspunkt for en af årets største folkefester i løbesko. Det blev en dag, der stadig bliver talt om med stolthed – og med lidt ekstra lune i stemmen, når snakken falder på, hvor flot byen egentlig tog sig ud.
Dagen begyndte jo faktisk også næsten som taget ud af en fortælling. Kongeskibet Dannebrog gled stille og roligt ind mod Østerstrand, mens kanonsalutten fra Fredericia Vold rungede gennem byen og sendte ekkoer ud over Lillebælt.
På stranden trådte Kong Frederik i land og vinkede smilende til de tusindvis af mennesker, der var mødt op for at tage imod ham.
»Det er en fornøjelse at være i en historisk by som Fredericia. En stolt garnisonsby og en by, hvor historien lever. En smuk by, hvor mange glade løbere og tilskuere er mødt frem. Det gør mig glad,« sagde Kong Frederik og fangede dermed stemningen hos alle dem, der fyldte gaderne den formiddag.
Og med de ord begyndte festen for alvor, og Kongen løb den klassiske One mile.
Glæden var til at få øje på. Fredericia havde fra tidlig morgen pyntet og klædt sig på, næsten som var det byens egen fødselsdag. Flag, bannere, balloner og kongekroner hang fra altaner, vinduer og gadehjørner. Flere steder havde folk været ekstra kreative og lavet deres egne kongelige troner og små podier, hvorfra de kunne kigge ud over gaderne og heppe på de mange grinende løbere, der passerede forbi.
Der blev smilet, vinket og hilst – også til mennesker, man aldrig tidligere havde mødt. Netop i disse dage taler mange i Fredericia om FC Fredericias oprykning til Superligaen, og om hvordan sådanne begivenheder styrker fællesskabet i byen. På samme måde oplevede mange fredericianere også en særlig sammenhørighed under Royal Run, hvor byen viste sig fra en af sine allerbedste sider.
I gaderne var der en sitrende glæde. Lokale foreninger som Fredericia Håndboldklubs ungdomshold havde taget opstilling langs 6. Julivej med små håndboldmål og kastede boldene frem og tilbage, mens løberne kom forbi. Byens spejdere, gymnastikforeninger, sportsklubber og hundredvis af frivillige delte vand, frugt og opmuntringer ud langs ruten.
Men det var ikke bare i gaderne, Fredericia blev vist frem. Også i hele landet kunne man opleve Fredericias stolthed. For hjemme i stuerne blev fjernsynene tændt, og Danmark kunne opleve byen set fra oven. Dronebillederne gled henover Den Tapre Landsoldat, voldanlægget, Østerstrand og byens hyggelige gader, alt sammen badet i en varm maj-sol.
Stemmen, der fortalte hele Danmark om Fredericia, tilhørte ingen ringere end Ulla Therkelsen. Med sin velkendte, let hæse og maleriske stemme fortalte hun om byen, som kun hun kan gøre det. Hun beskrev Fredericia, som var hun vokset op bag voldene, og for et kort øjeblik virkede det, som om Ulla Therkelsen solgte byen til hele Danmark, som lokal ejendomsmægler.
På voldene og på stranden kunne man knap finde plads til at sætte sig. Mere end 21.000 mennesker befandt sig i byen i den mest travle time – næsten 200 procent flere end på en almindelig fridag, som teleselskabet 3 senere kunne dokumentere. Fredericia var bogstaveligt talt blevet hele Danmarks midtpunkt.
Ét år efter står minderne stadig klart for mange i Fredericia. Royal Run-dagen har sat sit præg på byen. Det var dagen, hvor Fredericia viste sig frem fra sin bedste side, og hvor store dele af Danmark fik øjnene op for byens skønhed, dens historie og især måske dens sammenhold.
Nu, hvor foråret igen vender tilbage, blomstrer byen op på ny, og minderne om den majdag for et år siden bliver igen levende. Kongeskibet, der gled mod Østerstrand, kanonsalutten, de glade løbere, fællesskabet og Ulla Therkelsens karakteristiske stemme, der med stolthed fortalte hele landet, at lige præcis dén dag, var Fredericia det allerbedste sted i verden at være.
