UDDANNELSE. Pigerne scorer fortsat højere karakterer end drengene ved folkeskolens afgangseksamen, men nu viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, at det især er de nyere eksamensformer, hvor eleverne skal forberede sig grundigt før selve eksamen, der får forskellen til at vokse.
Siden 2008 er forskellen mellem drenges og pigers afgangskarakterer vokset fra 0,5 til 0,9 karakterpoint. Mens begge køn generelt klarer sig bedre, er pigernes karakterer steget markant mere end drengenes – og forskellen fortsætter med at vokse.
ROCKWOOL Fondens analyse viser, at hele 90 procent af den stigende forskel kan forklares med to specifikke eksamensformer, her mundtlig dansk og den tværfaglige fællesprøve i naturfag. Det skyldes ifølge analysechef Mille Bjørk, at disse prøver trækker på særlige akademiske færdigheder som fordybelse og evnen til at forberede et grundigt oplæg.
»Vores resultater viser, at pigerne især klarer sig godt ved de nye prøver, hvor eleverne forbereder deres eksamen flere uger i forvejen. Her skal eleverne i dybden med et emne, og mere akademiske færdigheder er i spil. Evner som høj selvdisciplin kommer især eleverne til gavn i den forberedende del. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver,« siger Mille Bjørk i kølvandet på analysens resultater.
Forberedelse gør forskellen
Tidligere skulle eleverne trække et ukendt emne på selve eksamensdagen og efter kort forberedelse præsentere det for censor og lærer. Men med de nyere eksamensformer trækker eleverne et emne mindst en måned i forvejen og skal herefter udarbejde en problemstilling, som de forbereder grundigt hjemmefra.
Analysen peger på, at piger klarer denne forberedende opgave betydeligt bedre end drenge. Over halvdelen (54%) af karakterforskellen skyldes netop fællesprøven i naturfag, der blev indført i 2017, mens prøven i mundtlig dansk, der blev ændret i 2007, står for godt en tredjedel (36%) af forskellen.
Mille Bjørk påpeger, at prøverne i høj grad stiller krav til evner som selvdisciplin, planlægning og analytisk tænkning – færdigheder, hvor piger typisk klarer sig bedre.
»Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de leverer også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder.«
Politisk debat om prøveformerne
Den stigende forskel mellem drenge og pigers karakterer har længe været et omdiskuteret emne politisk. Og med beslutningen i marts 2025 om at skærpe adgangskravene til gymnasiet, får forskellen endnu større betydning.
»De færdigheder, der testes med de nye prøver, kan sagtens være de helt rigtige til et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som i høj grad efterspørger akademiske færdigheder og evnen til samarbejde og selvstændighed. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en kønsmæssig slagside,« hævder Mille Bjørk og tilføjer:
»Vil man gøre den øgede kønsforskel mindre, skal man enten se på prøverne og deres sammensætning eller på tilrettelæggelsen af undervisningen, så de elever, der halter bagefter på færdigheder, som de nye prøveformer kræver, lærer at mestre dem i højere grad.«
En ekspertgruppe, nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, kom allerede i 2024 med anbefalinger om at mindske kønnenes forskellige præstationer i uddannelsessystemet. En ny ekspertgruppe blev desuden nedsat i slutningen af 2024 for at komme med anbefalinger til forbedring af folkeskolens prøver.