
I 2019 var som juleaften i Fredericia, Ørsted sendte 7.000 kr. i selskabsskat pr. indbygger. Pengene strømmede ind, og kommunen strålede. I dag? Ikke så meget som en flad femmer. Faktisk fik vi præcis 44 kroner i 2022. Ikke pr. borger, men i alt.
Fredericia Kommune budgettere med at vi stadig sidder ved den grønne buffet. Fugle på taget og champagne i drømmen, men virkeligheden kalder på havregrød og nøgternhed.
Ørsted, den grønne gigant med statslige ejerandele på over 50 % betaler i dag langt mere i skat i Storbritannien og Taiwan end i Danmark. Naturligt når man er et multinationnalt selskab, et multinationalt selskab betyder, at virksomheden: Opererer i flere lande, tjener penge internationalt,flytter ressourcer og overskud rundt, fuldt lovligt.
De har råd til grøn markedsføring i verdensklasse, ikke til at bidrage rimeligt i det lokalsamfund, hvor deres hovedkontor ligger? Når vi danskere reelt ejer mere end halvdelen af selskabet, burde vi så ikke forvente lidt mere?
Jeg vil ikke skrue op for skatterne. Jeg kæmper for lavere skat for dem, der knokler. Når multinationale virksomheder med offentligt ejerskab begrænser deres samfundsansvar, og kommunen budgetterer, fokuserer dem som pålidelige bidragsydere, er vi udfordret.
Ørsted kan som erstatning:

1. Investér lokalt: Opret en grøn innovationspulje til Fredericias folkeskoler og ungdomsuddannelser, så generationerne lærer at tænke bæredygtigt og handle innovativt.
2. Støt socialt: Donér midler til sociale indsatser for udsatte ældre og unge i kommunen, Så kan man betale tilbage til dem, der har allermest brug for det.
3. Skab grønne arbejdspladser: Gør Skærbækværket til et epicenter for grøn forskning og erhvervsudvikling, hvor lokale SMV’er kan få adgang til viden, netværk og udviklingsstøtte.
Hvis man vil være grøn pioner og statsejet forbillede, må man også tage ansvaret på sig.
Ørsted A/S’ formålsparagraf er ikke direkte tilgængelig, men selskabets vision og mission giver en klar indikation af deres overordnede formål. Ifølge Ørsteds officielle kommunikation er deres vision: “At skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.” Intet om Danmark og lokalsamfundet? Jeg kan tage fejl, MEN hvor er samfundssindet som vi alle opfordres til?
Kære Ørsted: Tag jer sammen. Kære kommune: Lav budgetter med fødderne solidt plantet i virkeligheden.
