Tyskland, Europas økonomiske lokomotiv, er i en udfordrende situation. Årtiers underinvestering i infrastruktur, digitalisering og militæret har sat sine spor. Landet kæmper nu med lav vækst og øget usikkerhed. En nylig, historisk beslutning i det tyske parlament kan dog signalere et markant kursskifte. Dette kursskifte har potentielle konsekvenser for hele Europa.
Strukturelle problemer plager Tyskland
I årevis har økonomer og analytikere peget på Tysklands strukturelle problemer. For eksempel har DIW Berlin understreget, at manglende investeringer i digitalisering og infrastruktur er en væsentlig årsag til den træge økonomi. Desuden bakkes denne analyse op af de seneste tal. Tysklands BNP var -0,3% i 2024 og -0,2% i 2024. Samtidig er Tyskland bagud digitalt. Kun 10% af tyskerne har adgang til fibernet. Til sammenligning har Danmark 90%, og Frankrig har 55%. Tysklands gæld i forhold til BNP er 63%. Europas gennemsnit på gældsprocent er 81%.
Denne situation har givet anledning til bekymrede røster. Mange omtaler Tyskland som “Europas syge mand”. Selvom beskæftigelsen samlet set har været høj, dækker dette over et skift. De nye job findes primært i den offentlige sektor. Industrien, der traditionelt har været Tysklands styrke, har oplevet et fald i beskæftigelsen.
Historisk beslutning om gældsbremse
I erkendelse af situationens alvor har den nye tyske kansler Frederik Mertz og det tyske parlament truffet en historisk beslutning. Et bredt politisk flertal er blevet enige om en finanspakke. Pakken er på over en billion euro. Den skal investeres over de næste ti år. Disse midler er øremærket til at rette op på årtiers forsømmelser. Det drejer sig om investeringer i militær, infrastruktur og klima.
Det mest bemærkelsesværdige ved denne beslutning er udhulingen af den forfatningssikrede “Schuldenbremse”. Denne regel har hidtil forhindret Tyskland i at optage lån. Lånene kunne have ført til store underskud på statsbudgettet. Derfor signalerer slækkelsen af gældsbremsen et tydeligt skifte. Den tyske regering prioriterer nu at stimulere økonomien. De vil investere i fremtid og sikkerhed. Dette sker, selvom det indebærer øget gældsætning.
Hvorfor dette kursskifte?
Denne dramatiske ændring i den økonomiske politik skyldes flere faktorer. Først og fremmest er der et presserende behov. Tyskland skal modernisere sin aldrende infrastruktur. Veje, broer og især den digitale infrastruktur halter bagefter andre førende økonomier. Desuden har de øgede geopolitiske spændinger spillet en rolle. Ruslands aggression i Ukraine og usikkerheden om USA’s engagement i NATO har nødvendiggjort øgede investeringer i forsvaret.
Konsekvenser for Danmark
Beslutningen om at øge de offentlige investeringer i Tyskland forventes at have positive virkninger i hele Europa. Som Europas største økonomi har Tyskland en enorm indflydelse på sine nabolande. En styrkelse af den tyske økonomi vil sandsynligvis føre til øget efterspørgsel. Efterspørgslen vil gælde varer og tjenester fra andre europæiske lande. Dette kan bidrage til at løfte væksten i hele regionen.
For Danmark er Tysklands økonomiske situation af særlig betydning. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked med ca. 12 %. Desuden er Tyskland den vigtigste modtager af den del af den danske eksport, der fysisk krydser grænsen. Det betyder, at ca. 100.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af den tyske økonomi. Øgede tyske investeringer kan skabe nye muligheder. Det gælder især inden for digitalisering, vejnet og vedvarende energi.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der er en vis forsinkelse. Der går tid, før disse investeringer for alvor begynder at påvirke økonomien. Derudover er der en risiko. Øget gældsætning kan føre til inflation og andre økonomiske udfordringer på længere sigt. Ikke desto mindre signalerer Tysklands kursskifte en vilje. Tyskland vil tage fat om de strukturelle problemer. De vil investere i fremtiden. Dette kan være et vigtigt skridt mod at genoprette Tysklands økonomiske styrke. Det kan også sikre en mere robust økonomi i Europa.
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.
