POLITIK. Ankestyrelsen har nu afsluttet sagen om borgmester Johannes Lundsfryd Jensens rolle som afsender af svar til byrådsmedlemmer i Middelfart Kommune. Den juridiske konklusion lyder, at kommunen har handlet inden for rammerne af styrelsesloven, og Ankestyrelsen vil derfor ikke rejse en tilsynssag.

Men blandt byrådsmedlemmerne er sagen langt fra afsluttet. På den ene side ser borgmesterens støtter afgørelsen som et klart punktum og en bekræftelse på, at kritikken har været urimelig. På den anden side bliver afgørelsen af kritikerne fremstillet som en sejr – ikke mindst med henvisning til, at forvaltningen undervejs måtte erkende en kommunikationsfejl, hvilket efter deres opfattelse bekræfter, at kritikken havde substans.

Forvaltningsfejl – eller politisk storm i et glas vand?

Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse af 31. marts, at den »ikke finder anledning til at foretage yderligere«, da det på baggrund af kommunens forklaring vurderes, at der alene er tale om en ændring i den »praktiske håndtering« af byrådshenvendelser. Det vil sige, at borgmesteren står som formel afsender af svarene, men at alle byrådsmedlemmer fortsat har ret til at stille spørgsmål og modtage svar fra forvaltningen, som hidtil.

Den vurdering hviler i høj grad på kommunens egen redegørelse, hvor det fremgår, at der ikke er sket nogen begrænsning i den reelle adgang til forvaltningens bistand. Kommunen slår i sin skrivelse fast, at »alle byrådsmedlemmer stadig har lige mulighed for at få bistand«, og at det alene handler om, at svarene nu sendes via borgmesteren – ikke om indholdet eller adgangen til svar.

Men Jonas René Jensen (Æ), som rejste sagen, er dog ikke enig i den vurdering. Han mener, at forvaltningens erkendelse af en intern fejl i sagen er afgørende og ændrer billedet.

»Hvis du læser den, så skriver kommunen, at det, de har gjort, var forkert. De lægger sig jo fladt ned og skriver, at de har begået en fejl. Og fordi de erkender det, laver Ankestyrelsen ikke en tilsynssag,« siger han og henviser til en passage i kommunens svar til Ankestyrelsen, hvor Ledelsessekretariatet beklager en intern mail, hvori det fejlagtigt blev skrevet, at Økonomiudvalget havde truffet beslutning om praksisændringen. Det var ifølge kommunen ikke korrekt.

»Det hele beroede jo på, at hvis man laver en ændring i noget, så skal der tages en beslutning, og det har der aldrig været taget. Det var ikke Økonomiudvalget, der havde besluttet det, og det indrømmer forvaltningen også nu. Det er derfor, sagen ikke går videre,« bemærker Jensen.

For Danmarksdemokraten viser det, at proceduren ikke blev håndteret korrekt fra starten, og han fremhæver, at han nu igen får direkte svar fra direktionen, hvilket ikke var tilfældet i perioden op til Ankestyrelsens behandling.

»Før skulle jeg rykke flere gange for at få svar. Nu får jeg svar direkte fra Steen Vinderslev og de øvrige direktører i forvaltningen. Det er jo det, jeg ville have. Vi får svar igen, det er den reelle sejr,« siger han.

Han retter desuden kritik mod, at borgmesteren tidligere har sendt svar direkte til byrådsmedlemmer uden tydeligt at angive, om svarene kom fra forvaltningen eller var borgmesterens egne formuleringer. Ifølge Jensen skaber det uklarhed om afsenderen og svækker gennemsigtigheden – og dermed tilliden. Den bekymring gav han allerede udtryk for i december, hvor han i en henvendelse til Ankestyrelsen skrev, at der var tale om »en borgmester, der udvælger, hvad han ønsker at svare på«.

Samtidig pointerer han, at sagen efter hans opfattelse også rejser spørgsmål om arbejdsmiljøet i byrådet – særligt fordi hele forløbet, ifølge ham, udsprang af en tidligere beskyldning om, at han skulle have medvirket til et dårligt arbejdsmiljø. Det er forhold, Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, da arbejdsmiljø og retssikkerhed ligger uden for tilsynets kompetence i sager, der alene behandles efter styrelsesloven.

»Jeg render stadig rundt med en beskyldning om, at jeg skulle være skyld i dårligt arbejdsmiljø, og det har ingen taget stilling til. Det er det, der tynger mig mest. At blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort, og så stå med den mistanke hængende, uden nogen tager ansvar for den,« siger han.

Schmücker: “Forvaltningen har indrømmet en fejl”

Lasse Schmücker (Ø) har støttet Jonas René Jensen siden sagens begyndelse og indsendte selv en henvendelse til Ankestyrelsen i marts. Han tolker ligeledes afslutningen som en indirekte bekræftelse af, at der i kommunens håndtering er sket fejl, der ikke burde være fundet sted. Særligt hæfter han sig ved den indrømmelse, som kommunen har sendt til Ankestyrelsen, altså den samme formulering, som også Jonas Jensen tidligere har fremhævet som central.

»Forvaltningen har jo lagt sig fladt ned og beklaget, at de har lavet en fejl i forhold til at skrive, at Økonomiudvalget havde truffet beslutning. Det viser sig jo så, at det havde de ikke,« siger han.

Ifølge Schmücker er det netop denne indrømmelse, der har været afgørende for, at kommunen ikke mødes med kritik fra Ankestyrelsen – fordi de, som han ser det, nåede at rette ind, inden en eventuel tilsynssag blev iværksat.

Han oplever, at sagen har haft konkret betydning for den daglige kommunikation mellem forvaltning og byråd. Hvor der tidligere, ifølge ham, var lange svartider og manglende svar fra embedsværket, er tonen og reaktionen nu markant anderledes.

»Vi får den bedste service, vi nogensinde har fået. Før kunne jeg ikke engang få svar fra kommunaldirektøren. Nu svarer direktørerne med det samme,« siger Schmücker og understreger, at han oplever det som et klart fremskridt for det politiske arbejde.

Men han retter også en kritik mod resten af byrådet, som han mener har forholdt sig passivt i processen.

»Jeg er ked af, at man har brugt mere energi på at holde hånden over borgmesteren end på at finde ud af, hvad der faktisk er foregået,« bemærker han.

Selvom Schmücker erklærer sagen afsluttet for nu, understreger han, at ændres proceduren tilbage til, at borgmesteren alene svarer på vegne af forvaltningen, vil han tage sagen op igen, og denne gang forvente, at Ankestyrelsen reagerer mere håndfast.

Kaj Johansen: En klokkeklar afgørelse – og et skræmmende forløb

Hos Socialdemokratiet tolkes sagen med helt andre briller. Gruppeformand Kaj Johansen ser Ankestyrelsens afgørelse som ikke bare en afslutning, men en tydelig blåstempling af kommunens håndtering. Han fremhæver, at der ikke har været juridisk tvivl om, hvorvidt borgmesteren måtte være afsender på svarene til byrådsmedlemmerne.

»Jeg læser den som meget klar. Det er lige før, de siger, det er så oplagt, at kommunen har handlet inden for lovens rammer, at de ikke engang vil behandle sagen,« påpeger han og henviser til Ankestyrelsens vurdering om, at sagen ikke gav anledning til yderligere undersøgelse.

Samtidig udtrykker Johansen stor frustration over den måde, sagen er blevet behandlet politisk – især den kritik, der har været rettet mod borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

»Jeg har været rigtig træt af og irriteret over, at der i byrådssalen er blevet talt om magtmisbrug og mørklægning. Især overfor Johannes. Jeg synes, det er skræmmende, hvis det her er niveauet for lokalpolitik,« fastslår socialdemokraten og lægger ikke skjul på, at han oplever kritikken som uforholdsmæssig hård og til tider urimelig.

Men selvom han fastholder, at kommunen har handlet korrekt, anerkender han, at forløbet har haft konsekvenser for samarbejdet mellem politikere og embedsværk. Det ærgrer ham:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er nødt til at gå over til, at det skal foregå på den her måde, men det er desværre nødvendigt, fordi nogle ikke kan finde ud af at agere ordentligt. Tidligere havde vi et mere uformelt forhold til direktionen, især når vi havde spørgsmål. Jeg oplever det dog ikke som et større problem, for vi får stadig de svar, vi har brug for. Men det er trist, at man er nødt til at indføre sådan nogle foranstaltninger.«

For Kaj Johansen handler borgmesterens beslutning om at samle kommunikationen under én afsender – Johannes Lundsfryd selv – i høj grad om at beskytte forvaltningens medarbejdere mod personlige angreb og mistænkeliggørelse.

Han fremhæver, at forvaltningen har brugt mange ressourcer på at besvare aktindsigter, sagsindsigter og gentagne spørgsmål, og at borgmesterens beslutning blev truffet med henblik på at sikre ro og arbejdsmiljø, inden det udviklede sig til reelle personalesager.

»Jeg synes sådan set, at Johannes har taklet det her rigtig fint. Samtidig er det meget ærgerligt for arbejdsmiljøet og for den måde, vi plejer at være sammen på i byrådet. Jeg har været med i mange år, og vi har altid kunnet håndtere uenigheder på en måde, hvor vi fandt gode løsninger, gik på kompromis, og stadig kunne grine og have det sjovt sammen,« siger han og henviser til et tidligere byrådsmøde, hvor Anna Poulsen Broen fra SF også udtrykte bekymring for tonen og det politiske klima.

Han lægger ikke skjul på, at han frygter flere konfrontationer frem mod kommunalvalget i 2025 – og håber, at der snart bliver plads til at diskutere politik frem for procedurer.

Juridisk afsluttet – men politisk ulmende

Formelt set er sagen afsluttet. Juridisk er der ikke grundlag for kritik af Middelfart Kommune, og Ankestyrelsen har valgt ikke at gå videre med sagen. Men selvom styrelsesloven er overholdt, er det tydeligt, at det politiske efterspil fortsætter – ikke mindst i relationerne mellem byrådsmedlemmerne.

Selvom sagen ikke var et egentligt punkt på mandagens byrådsmøde, blev dens ekko alligevel mærkbart i salen. Undervejs måtte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen endnu en gang gribe ind og minde om både juridiske og etiske rammer for debatten, efter at Jonas René Jensen flere gange – ifølge borgmesteren – gik efter hans person og brugte vendinger, som han fandt insinuerende.

Flere udtrykker nu et ønske om, at fokus i byrådssalen kan vende tilbage til politik og samarbejde.

Anna Poulsen Broen var blandt dem, der under byrådsmødet kom med en forsonende opfordring. Hun gentog sit tidligere budskab om at genoprette den politiske samtale og finde tilbage til en tone, hvor det er uenighederne om politik – ikke om personer – der fylder dagsordenen.