TRAFIK. Fra mandag den 6. maj til og med onsdag den 8. maj er Danmarks­gade i Fredericia midlertidigt lukket for biltrafik mellem Vendersgade og Prinsessegade.

Fredericia Kommune oplyser, at lukningen skyldes reparationsarbejde omkring pullerterne på strækningen.

Der er skiltet med omkørsel for bilister, mens cyklister og gående fortsat kan passere gennem området.

Kommunen beklager de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.