Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

34-årig mand anholdt efter bombetrusler mod TV 2 Odense

34-årig mand anholdt efter bombetrusler mod TV 2 Odense

KRIMI. Østjyllands Politi fremstiller fredag formiddag klokken 10.30 en 34-årig mand ved Retten i Aarhus. Manden er sigtet for at have fremsat bombetrusler mod TV 2 Odense torsdag formiddag.

Anholdelsen fandt sted på mandens bopæl i Aarhus V torsdag aften. Det skete efter et tæt samarbejde mellem Østjyllands Politi og Fyns Politi, som i fællesskab efterforskede sagen.

Torsdag var TV 2 i Odense genstand for en større afspærring og en omfattende afsøgning med sprængstofhunde, som fortsatte i mange timer. Rugårdsvej, hvor TV 2 ligger, blev af samme grund spærret af politiet, mens undersøgelserne pågik.

Politiet har fredag formiddag ikke offentliggjort yderligere oplysninger om den sigtedes motiv eller detaljer om efterforskningen.

Læs også

Kvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langtTyve kravlede ind gennem terrassedør og stjal bærbar