
EVENTS. Når man træder ind gennem alléen ved Hindsgavl Slot, åbner landskabet sig på en måde, der næsten får pulsen til at falde. Skoven, vandet og det gamle slots tunge ro danner en ramme, som ikke behøver mange ord for at forklare sin betydning. Netop her fandt årets Nordic Yoga Festival sted i søndags, for ottende gang, og ifølge arrangør Maria Nielsen, indehaver af Middelfart Yoga, var stemningen lige præcis så varm og nærværende, som hun kunne ønske sig.
»Det er bare en rigtig god stemning. Der er sådan en community-fornemmelse, hvor folk virkelig mødes i fællesskabet. Det er ret varmt og godt,« siger Maria Nielsen, der arrangerer festivalen sammen med Carina Saatterup fra YogaMoves.
Det er måske svært at udpege et enkelt højdepunkt, for festivalen er bygget op som en mosaik af oplevelser. Tre telte banker som festivalens hjertekamre. Her kan deltagerne frit vælge mellem dynamisk yoga til musik, stille og fordybende bevægelse eller talks om alt fra åndedræt til overgangsalder.
»Vi kan ikke pege på ét højdepunkt. Det er bredden, der er det stærke. Programmet er varieret, og underviserne er sindssygt dygtige. Deltagerne giver os feedback på, at det brede og det høje niveau er noget af det, der gør festivalen særlig,« fortæller Maria Nielsen.
Yogaens verden står aldrig stille. Den udvikler sig, og festivalen forsøger at spejle de strømninger, der skyller ind. I år var der foruden de klassiske yogaformer både fokus på breathwork og filosofiske vandringer. I talkteltet blev overgangsalderen foldet ud som et nutidigt tema, og den slags trækker mange til. Som Maria Nielsen bemærker, »nu kan du nærmest ikke åbne et socialt medie uden at se noget om overgangsalderen«.
Når deltagerne efter en lang dag tager hjem, er det med en fornemmelse af at have fået smagsprøver på hele yogaens palet. For nogle er det en appetitvækker, der giver lyst til at dykke ned i en ny form. For andre er det mødet med et fællesskab, som man kun finder, når 250 mennesker samles for at dyrke både krop og sind.
Det tal er ikke tilfældigt. Tidligere har festivalen haft op mod 600 deltagere, men arrangørerne har skruet ned for at kunne skrue op for nærheden.
»Vi vil ikke have, at man føler sig som en sild i en tønde. Det intime er vigtigt for os,« forklarer Maria Nielsen og siger, at beslutningen giver plads til, at deltagerne kan se hinanden og føle sig som en del af fællesskabet frem for at drukne i massen.
Festivalen bliver dermed ikke kun et sted for yoga, men også et sted for samtaler, uformelle møder og den stille fornemmelse af at høre til. Den tanke fortsætter i valget af omgivelser. Hindsgavl Slot er i samme ånd mere end en kulisse. Parken og naturen omkring slottet danner en ramme, der trækker festivalen ud under åben himmel og giver en særlig ro.
»Vi havde blandt andet en filosofisk vandring, hvor deltagerne gik gennem landskabet med små indlagte meditationer og refleksioner. Vi bruger naturen så meget som muligt, for den forstærker roen og fordybelsen,« fortæller Maria Nielsen. For arrangørerne er naturen i sig selv et meditationsrum, og det er en væsentlig del af, hvorfor festivalen føles så forankret i stedet.
At festivalen bærer det nordiske i sit navn er heller ikke en tilfældighed. Ligesom omgivelserne er valgt med omhu, er underviserne nøje udvalgt. De, der fylder teltene med bevægelse, ord og musik, kommer primært fra Danmark og de øvrige nordiske lande.
»Vi vil gerne hvert år vise et bredt udsnit af, hvad yoga kan i vores del af verden,« siger Maria Nielsen.
Inde i selve programmet bliver balancen mellem det faglige, det spirituelle og det sociale tydelig. De tre telte har hvert sit fokus. Ét summer af dynamiske bevægelser, dans og musik, et andet favner stilheden og de mere indadvendte praksisser, mens det tredje giver plads til samtaler og oplæg. Mellem teltene finder pauserne sted, og her er det ikke usædvanligt, at grupper dannes på kryds og tværs.
»Midt på dagen har vi en hel times frokostpause, og vi oplever virkelig, at folk mødes og snakker også med dem, de ikke kender,« fortæller Maria Nielsen.
Når festivalen lukker ned, samler arrangørerne erfaringerne i en notesbog. Det kan være detaljer om, hvordan teltene bedst placeres i parken, eller idéer til nye former og temaer, der bør være repræsenteret.
»Vi tager altid en masse erfaringer med os. Det handler om at optimere, så vi kan give deltagerne den bedst mulige oplevelse,« siger Maria Nielsen, og med otte års erfaring er festivalen blevet en organisme, der forfiner sig selv år for år.
Når Maria Nielsen til sidst skal sætte ord på festivalens væsen, tøver hun ikke.
»Vi kalder det faktisk Danmarks smukkeste festival,« slutter hun og lader ordene stå, som om de taler for sig selv.
