Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Krimi

15-årig flygtede fra politiet på knallert og endte i færdselsuheld

15-årig flygtede fra politiet på knallert og endte i færdselsuheld

KRIMI. En 15-årig knallertfører forsøgte natten til fredag at stikke af fra politiet i Kolding, men flugten sluttede, da han ramte sidespejlet på en parkeret bil.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Sagen begyndte på Mosevej, hvor en patrulje ville bringe en lille knallert til standsning. Det ønskede føreren dog ikke, og i stedet for at stoppe fortsatte han kørslen med patruljen efter sig.

Flugten blev dog kort. Klokken 03.25 svingede knallerten ind på Knud Hansens Vej, og her kom føreren så tæt på en parkeret bil, at han, formentlig med højre arm, ramte bilens sidespejl.

Den 15-årige slap uden personskade, og da politiet fik kontakt til ham, blev han sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Da føreren er under 18 år, har hans værge været inde over sagen.

Del artiklen

Læs også

Vild flugt på crosser endte med styrt i krydsetJointskodder i bilen og hash derhjemmeBMW-fører mistænkt for at køre på kokainKørte igen trods to tidligere sigtelser, og nu er bilen væk