AVISEN har gennem en længere periode undersøgt, hvordan reklamerettighederne på Sydtrafiks busser er fordelt, hvem der modtager indtægterne, og hvilket økonomisk grundlag der ligger bag den model, som trafikselskabet har indgået med de private virksomheder, der udfører buskørslen.
Undersøgelsen begyndte altså ikke med den reklame for en sexlegetøjsbutik, som for nylig vakte opsigt på en bybus og skabte debat blandt både læsere og politikere. Men reklamen gjorde de spørgsmål, vi allerede arbejdede med, mere konkrete og synlige, fordi den viste, at sagen ikke alene handler om kroner, kontrakter og reklamearealer, men også om, hvem der bestemmer, hvilke kommercielle budskaber der bevæger sig gennem byerne på busser, som mange borgere opfatter som en del af den offentlige trafik.
Da reklamen efterfølgende rejste spørgsmål om ansvar, godkendelse og grænserne for det indhold, der kan vises på busserne, besluttede AVISEN at offentliggøre, hvad vores undersøgelse foreløbig har vist.
Det centrale svar er, at en væsentlig del af reklamerettighederne ikke ligger hos Sydtrafik, men hos de private busoperatører, der gennem kontrakter med trafikselskabet står for den daglige kørsel.
Operatørerne modtager indtægterne
Ifølge det kontraktmateriale og de svar, AVISEN har modtaget gennem aktindsigt, har busoperatørerne ret til at sælge reklamer på nærmere afgrænsede områder af bussernes venstre side og bagende.
På siden er der tale om et areal på 480 gange 4.800 millimeter, mens operatørerne på bagenden råder over et areal på 600 gange 1.450 millimeter. I busser med infotainmentskærme kan operatørerne desuden anvende op til 25 procent af tiden på den venstre del af skærmene til kommercielt indhold.
Indtægterne fra disse flader tilfalder operatørerne.
Sydtrafik har samtidig en særskilt aftale med en reklameudbyder om muligheden for fuldfoliering af busbagender. Her afgiver Sydtrafik rettighederne til den del af bagenden, som ligger uden for det areal, operatørerne allerede råder over, og modtager til gengæld en direkte betaling fra reklameudbyderen.
De beløb, Sydtrafik modtager gennem denne aftale, er derfor ikke udtryk for den samlede reklameomsætning på busserne, men alene trafikselskabets indtægt fra den yderligere plads på de fuldt folierede bagender.
Sydtrafik har formuleret fordelingen således over for AVISEN:
»Busoperatøren modtager alle indtægter for områderne beskrevet i bilagene. Sydtrafik har øvrige reklamerettigheder.« Sydtrafik i svar til AVISEN
Otte selskaber kører for Sydtrafik
Sydtrafik har oplyst, at otte operatører aktuelt udfører buskørsel i trafikselskabets område.
Det drejer sig om Umove A/S, Tide Bus Danmark A/S, Herning Bilen Specialruter A/S, Nobina A/S, Vejle Turisttrafik ApS, DitoBus Linjetrafik A/S, Blåvandshuk Turisttrafik og De Blå Busser.
Selskaberne spænder fra store nationale og nordiske buskoncerner til mindre regionale vognmænd, men fælles for dem er, at de gennem kontrakter med Sydtrafik ikke alene modtager betaling for at udføre buskørslen, men også får rådighed over bestemte reklameflader.
Busserne fungerer dermed både som kollektiv transport og som kommercielle platforme, der hver dag bevæger sig gennem bycentre, boligområder og langs regionens veje.
Sydtrafik har aldrig vurderet værdien
Det mest bemærkelsesværdige fund i undersøgelsen er imidlertid ikke selve placeringen af reklamerettighederne, for den fremgår forholdsvis klart af kontrakterne.
AVISEN bad trafikselskabet oplyse, om der fandtes økonomiske modeller, beregninger, analyser eller andre vurderinger, som lå til grund for, at operatørerne modtager indtægterne fra reklamefladerne.
Sydtrafik svarede, at der ikke findes økonomiske modeller eller lignende vurderinger, og at trafikselskabet heller ikke modtager indirekte betaling, rabatter eller anden økonomisk kompensation fra operatørerne i forbindelse med reklameaktiviteterne.
Da AVISEN efterfølgende bad om en helt entydig bekræftelse, lød svaret:
»Det er korrekt opfattet, at Sydtrafik ikke har foretaget en vurdering af værdien af busoperatørernes reklamerettigheder.« Sydtrafik i svar til AVISEN
Der findes således ingen beregning af, hvor store indtægter operatørerne kan opnå, hvad rettighederne betyder for den samlede økonomi i kontrakterne, eller om Sydtrafik kunne have opnået en økonomisk fordel ved at beholde, sælge eller på anden måde prissætte rettighederne.
Milliardomsætning, men beskedne resultater
AVISEN har også gennemgået de seneste tilgængelige regnskaber for flere af operatørerne, og de viser en branche med store omsætninger, betydelige investeringer i materiel og ofte ganske små overskud i forhold til selskabernes størrelse.
Umove havde i sit seneste regnskab en omsætning på knap 1,3 milliarder kroner og et resultat efter skat på 21,6 millioner kroner. Tide Bus Danmarks busaktiviteter omsatte for omkring 862 millioner kroner og gav et underskud på cirka seks millioner kroner, mens Nobina omsatte for omkring 675 millioner kroner og sluttede regnskabsåret med et underskud på godt 51 millioner kroner.
DitoBus Linjetrafik havde en omsætning på cirka 441 millioner kroner og et resultat på omkring 1,4 millioner kroner.
Regnskaberne viser samtidig store afskrivninger, omfattende leasingforpligtelser og betydelig kapitalbinding i busmateriel, mens flere af selskaberne selv peger på blandt andet renter, kontraktindeksering, systemomkostninger og investeringer som forklaringer på den pressede indtjening.
Det dokumenterer ikke, hvor store reklameindtægterne er, men det viser, at de kan udgøre en interessant sideindtægt i en branche, hvor marginerne på selve busdriften ofte er beskedne.
Reklamen gjorde spørgsmålene synlige
Den omtalte reklame for sexlegetøjsbutikken er derfor ikke begyndelsen på undersøgelsen, men den har gjort problemstillingen mere nærværende.
For når en reklame vækker opsigt, opstår der naturligt spørgsmål om, hvem der har solgt pladsen, hvem der har godkendt indholdet, hvilket ansvar Sydtrafik har, og hvor grænsen går mellem en privat operatørs kommercielle rettigheder og en offentlig trafikudbyders ansvar for det rum, som passagererne befinder sig i.
De spørgsmål arbejder AVISEN fortsat på at få besvaret.
Vi vil blandt andet undersøge, hvordan kontrollen med reklameindholdet foregår, hvordan rettighederne håndteres i andre trafikselskaber, hvor mange busser og reklameflader de enkelte operatører råder over, og hvad den samlede reklameøkonomi reelt kan være værd.
For det står allerede fast, at operatørerne modtager indtægterne fra en række reklameflader, mens Sydtrafik aldrig har vurderet værdien af de rettigheder, der følger med kontrakterne.
Sagen stopper derfor ikke her.