Direktørens egne ord

Det er et enkelt spørgsmål. Men da AVISEN stillede det til Brobygning Middelfarts direktør Lene Lawaetz, kom svaret i to versioner, der ikke kan forenes.

Anders Baagland er citychef i Middelfart. Han er formelt ansat hos Jysk-Fynske Medier, men sidder fysisk hos Brobygning Middelfart, en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører. Foreningen betaler 60,6 procent af hans samlede lønpakke. I 2025 over en halv million kroner.

Hvad mediehuset og foreningen får ud af den konstruktion, afhænger af, hvilket svar man holder sig til.

Den første beskrivelse

Den 1. maj 2026 skrev Lene Lawaetz til AVISEN som svar på spørgsmålet om, hvilke konkrete ydelser foreningen får for de 448.224 kroner, den årligt betaler til Jysk-Fynske Medier for medarbejderen.

»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart.«

Lene Lawaetz, mail af 1. maj 2026

Og videre i samme mail, om hvad medarbejderen konkret arbejder med:

»Synliggørelse og markedsføring af events, byliv og oplevelser i Middelfart.

Styrkelse af fortællingen om Middelfart som attraktiv handels- og oplevelsesby.

Facilitering af samarbejder mellem butikker, foreninger, kommune og øvrige aktører.

Indsatser med fokus på bl.a. bæredygtighed og større events som Klimafolkemødet.«

Lene Lawaetz, mail af 1. maj 2026

Beskrivelsen blev sammenfattet sådan:

»Der er således tale om en dedikeret funktion, som arbejder målrettet med at skabe aktivitet, synlighed og værdi for både handelslivet og byen som helhed.«

Lene Lawaetz, mail af 1. maj 2026

Det er en præcis beskrivelse af en kommunikations- og brandingfunktion. Synliggørelse. Markedsføring. Fortælling. Facilitering. Det er ord, der hører hjemme i en kommunikationsafdeling.

Den anden beskrivelse

Fire dage senere, den 5. maj 2026, stillede AVISEN et opfølgende spørgsmål om medarbejderens rolle. Spørgsmålet lød således:

»Jeg vil desuden gerne bede om en præcisering af, hvilken funktion Anders Baagland varetager for Brobygning Middelfart, herunder om der er tale om kommunikations-, projektledelses- eller redaktionelle opgaver, og om der produceres indhold om Brobygning Middelfart, Middelfart Handel, KABEL29 eller Foreningen Tråden i JFM's medier som led i samarbejdet.«

AVISENs spørgsmål til Brobygning Middelfart, 4. maj 2026

Svaret fra Lene Lawaetz kom kort og direkte:

»Anders Baaglands funktion er hovedsageligt at varetage den samarbejdsaftale, som Brobygning Middelfart har indgået med Middelfart Handel, som tidligere er fremsendt.

Anders Baagland arbejder ikke med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.«

Lene Lawaetz, mail af 5. maj 2026

Det er en bemærkelsesværdig præcisering. For den modsiger direkte den beskrivelse, samme direktør gav fire dage tidligere.

To versioner side om side

Stillet over for hinanden ser de to beskrivelser sådan ud:

Hvis Anders Baagland synliggør events og byliv, så er det kommunikation. Hvis han styrker fortællingen om Middelfart, så er det kommunikation. Hvis han markedsfører events og oplevelser, så er det kommunikation. Men ifølge direktørens svar af 5. maj arbejder han ikke med kommunikation.

De to beskrivelser kan ikke begge være sande.

Hvad bliver der så betalt for?

Hvis man holder sig til den anden version, at Anders Baagland ikke arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver, opstår et nyt spørgsmål: Hvad får Jysk-Fynske Medier ud af konstruktionen?

Mediehuset betaler omkring 24.300 kroner om måneden i lønandel for en medarbejder, der ifølge Brobygnings direktør ikke producerer kommunikation eller indhold, og som ifølge lokalredaktør Rasmus Hemmer fra Fyens Stiftstidende heller ikke deltager i avisens redaktionelle arbejde.

»Vi afholder dagligt redaktionsmøder på lokalredaktionen, men aldrig med deltagelse af eksterne, heller ikke Anders Baagland eller medarbejdere fra Brobygning Middelfart.«

Rasmus Hemmer, lokalredaktør, Fyens Stiftstidende

Tilbage står konstruktionen: Et privat mediehus betaler en del af lønnen til en medarbejder, der hverken laver mediearbejde for mediehuset eller kommunikation for foreningen, men ifølge direktøren driver en samarbejdsaftale med Middelfart Handel.

For den daglige drift af Middelfart Handel betaler handelsforeningen særskilt Brobygning Middelfart 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Det fremgår af en separat aftale, som AVISEN tidligere har dokumenteret.

Hvis Anders Baaglands hovedopgave er at varetage Middelfart Handels samarbejdsaftale, kan det rejse spørgsmålet, om en JFM-ansat medarbejders løn dermed delvist finansieres af et privat mediehus, mens hans arbejdsindsats reelt går til en handelsforening, der allerede betaler Brobygning særskilt for opgaven.

Fakturaen fra mediehuset

Bogføringen viser, at betalingerne fra Brobygning Middelfart til Jysk-Fynske Medier sker via almindelige fakturaer fra JFM Business. Fakturaerne er bogført på Brobygnings konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«. I 2025 er der bogført tre fakturaer på samlet 500.559,24 kroner.

En kontrakt på tre år

Det fremgår nu, at samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart har en løbetid fra 1. januar 2025 til 31. december 2027.

»Samarbejdet er formaliseret gennem en skriftlig samarbejdsaftale mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart med virkning fra 1. januar 2025 til 31. december 2027.«

Lene Lawaetz, mail af 1. maj 2026

Hvis 2025-niveauet, 500.559 kroner, fastholdes, vil den samlede forpligtelse for Brobygning Middelfart over aftalens treårige løbetid være omkring 1,5 millioner kroner. Hvis lønforhøjelsen, der i 2025 hævede halvårsfaktureringen fra 224.112 kroner til 250.279 kroner, fortsætter i fuld årsvirkning i 2026 og 2027, vil beløbet være højere.

Det er en aftale, der binder en offentligt finansieret forening, og indirekte de skattekroner, der finansierer den, til ét bestemt privat mediehus.

»Fælles ledelsesmæssig forankring«

I samme mail beskrev direktøren også den organisatoriske model bag konstruktionen.

»Organisatorisk er der fastlagt en klar struktur, hvor den tilknyttede medarbejder er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder tæt integreret i Brobygning Middelfart, med fælles ledelsesmæssig forankring mellem parterne.«

Lene Lawaetz, mail af 1. maj 2026

»Fælles ledelsesmæssig forankring« er en bemærkelsesværdig formulering. Det er en formel anerkendelse af, at en privat mediekoncern og en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, har en delt ledelse over en medarbejder. Den ene part disponerer ikke alene. Det gør den anden part heller ikke. De gør det sammen.

Det er den modsatte bevægelse af det armslængdeprincip, der ellers regulerer forholdet mellem en avis og dens kommunale dækningsområde.

Tre kategorier, samme rubrik

I det oprindelige aktindsigtssvar fra 29. april 2026 fremgår det, at Brobygning Middelfart har tre formelle eksterne samarbejder, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold.

»Mht. en samlet opgørelse over alle samarbejder med eksterne aktører, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold, så har vi de tre samarbejder, som er skitseret i det første svar:

Middelfart Handel

Middelfart X

JFM«

Lene Lawaetz, aktindsigtssvar af 29. april 2026

Jysk-Fynske Medier står altså, ifølge Brobygning Middelfarts egen direktør, opført som en aftalepartner, der modtager betaling for synlighed, kommunikation eller indhold. Det er en formel kategorisering. Den står sort på hvidt i det officielle aktindsigtssvar.

Fire dage senere benægter samme direktør imidlertid, at den pågældende medarbejder, hvis løn udgør langt størstedelen af betalingen til Jysk-Fynske Medier, arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.

Den ene formulering eller den anden må vige.

Det, der står tilbage

Hvad dokumenterne viser, og hvad direktørens egne ord viser, kan ikke længere passe sammen.

Enten er Anders Baagland en kommunikations- og brandingmedarbejder, som det fremgik af det første svar, og så er der en logik i, at han er placeret hos et mediehus. Men så er det heller ikke korrekt, når direktøren i det andet svar oplyser, at han ikke arbejder med kommunikation.

Eller også er han hovedsageligt driftsansvarlig for Middelfart Handel, som det fremgik af det andet svar. Og så opstår spørgsmålet om, hvorfor en privat mediekoncern er sat ind som hans formelle arbejdsgiver, og hvorfor en offentligt finansieret forening betaler 60,6 procent af hans løn.

Resten må læseren selv bedømme på baggrund af dokumenterne.