Det skulle være unikt

Der er en stilhed omkring mennesker, der har bygget noget op fra ingenting, som ikke umiddelbart kan placeres. Den ligner ydre kontrol, men er snarere en form for indre orden, der er blevet til over år.

Thomas Christiansen har den. Han sidder bag sit skrivebord på Fynsvej 101B i Middelfart i en hvid skjorte med Unika-logoet broderet på brystet, taler roligt og præcist uden at gestikulere, og fortæller om et malerfirma, han har drevet siden 2015, først under et andet navn, nu under et, han fandt sammen med sin forlovede nede ved havnen.

Bag ham står en hvidtavle med et mindmap af forretningen. I midten ordet »Unika«, og rundt om: døre og porte, ståltrapper, APV, projekter, hjemmeside, SEO, artikler, Google Maps. Det er ikke noget, man fotograferer for at vise frem. Men det er måden, et malerfirma med seksten ansatte ser ud, når det er styret indefra af to mennesker, og når de hedder Thomas Christiansen og Naja Källstrøm.

Navnet ved havnen

Den oprindelige virksomhed hed TC Spartel og Maler, og det blev hurtigt et problem. »Folk troede bare, jeg var et spartelfirma. Når jeg var færdig med at spartle, så spurgte de mig, om jeg kendte en maler. Det kan jeg jo faktisk godt klare selv,« siger han med et lille smil, der antyder, at scenen er gentaget mange gange.

Beslutningen om at lave det om kom i 2020. Han og Naja Källstrøm var i gang med at overveje at starte et boligudlejningsfirma ved siden af, og det krævede en selskabsstruktur, der kunne rumme det hele. Virksomheden blev overdraget til det nye anpartsselskab i forbindelse med selskabsomdannelsen. Navnet skulle være nyt.

Den 1. juli 2020 blev Unika Malerfirma ApS registreret. Den gamle virksomhed forsvandt på papiret, men ikke i fortællingen. »Vi markerede ti års jubilæum sidste år. Det er elleve år, vi har været selvstændige med firmaet. Vi ser det som en helhed,« siger Thomas Christiansen.

Det er karakteristisk for ham. Han adskiller ikke kapitlerne, han lægger dem oven på hinanden, og det gør, at Unika fremstår mere modent, end CVR-nummeret antyder.

Holdet på seksten

I dag er de seksten i firmaet. Tirsdag i næste uge starter en ny medarbejder, og fredagen efter kommer endnu en kandidat til samtale. Til sommer regner Thomas Christiansen med at have seksten eller sytten mand i gang. Det er ikke et tilfældigt tal.

»Jeg vil ikke vokse for vækstens skyld. Jeg vil hellere ramme det niveau, hvor kundemængden matcher bemandingen, så ingen skal løbe for stærkt. Hvis det skal vokse mere, skal det være kontrolleret.«

Det er den modsatte vej af, hvad mange håndværkerfirmaer i Trekantområdet er gået i de senere år. Men Thomas Christiansen er ikke alene om at have valgt det tætte, det robuste, det familielignende frem for det skalerbare. Det er bare ikke nogen, der taler højt om det.

På holdet er der tre lærlinge. Omgangstonen vægtes højt, og det vægter han selv først. »Vi har plads til fejl. Det vigtigste er, at folk har det godt, når de kommer om morgenen, og når de går hjem.« Han taler om sine medarbejdere som om strukturen omkring dem er en del af håndværket. Tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, personalehåndbog, regelmæssige personalemøder. Det er ikke noget, han fremhæver. Det er bare på plads.

Den faste pris

Cirka 95 procent af det, Unika fakturerer, er aftalt til fast pris. Timeløn udgør omkring fem procent af årets omsætning. Det er en bevidst forretningslogik, og den hviler på en simpel idé: kunden skal ikke chokeres.

»Vi prøver at regne det uforudsete med ind, så der ikke kommer en ekstraregning bagefter. Vi vil hellere absorbere et mindre tab, end at en kunde bliver overrasket. Med mindre opgaven objektivt bliver større. Så snakker vi om det først.«

Det kræver, at man kender håndværket godt nok til at sætte den rigtige pris første gang. Og det kræver, at man tør tage tabet, når man har regnet forkert. Begge dele tager år at bygge op.

Thomas Christiansen taler om kvaliteten med samme rolige direkthed. Skarpe linjer, fejlfri matte vægge. Ved totalrenoveringer tolereres ikke småfejl. Ved ældre emner som vinduer gælder en anden målestok, så godt det kan blive. Fejl sker. Når de sker, deles situationen åbent.

Tegningen på bilen

Uden for kontoret står en hvid varevogn med en stor tegneseriefigur på siden. En maler i kedeldragt med sprøjte og malingsspand, og over ham Unikas logo i guld. Det er en del af det, Thomas Christiansen og Naja Källstrøm har bygget op som et selvstændigt univers ved siden af kerneforretningen. Det hedder Cartoon Paintwork.

I serien rejser Unika-holdet ud i verden og maler kendte bygninger. Eiffeltårnet, Operahuset i Sydney, Colosseum, Den Kinesiske Mur, Burj Khalifa, Marina Bay Sands i Singapore, Draculas slot, Julemandens hus. Det er underholdning, det er reklame, og det er noget, man almindeligvis ikke ser fra et malerfirma i en provinsby på Fyn.

Og det er hele pointen. Bilen, skiltet på facaden, Cartoon Paintwork. Det hele er det samme greb: gentag det, så folk husker det.

»Det skal ligne hinanden, så folk i Middelfart-området kender det igen,« siger Thomas Christiansen. »Der er to forskellige slags biler, men designet er ens. Det hænger sammen.«

I et lokalområde, hvor mund til mund er den vigtigste kanal, er den slags konsekvens en form for tålmodighed. Man bygger ikke et brand på et halvt år. Man bygger det på elleve.

Telefonen, et og tre

Telefonen til Unika ringer med en menu. Tast et for tilbud. Tast tre for status på en igangværende opgave. Et lander hos Thomas Christiansen. Tre lander hos Naja Källstrøm. Det lyder banalt, men det er en bevidst beslutning om at undgå, at en enkelt person bliver flaskehalsen for alt det andet.

»Vi arbejder aktivt på at undgå, at alt lander på enten mig eller Naja. Ansvar og beslutninger skal fordeles på flere, så driften kan dreje rundt, uden at vi konstant skal blande os.«

Det handler også om at kunne holde fri. Unika lukker ikke ned for ferie. Der er faste samarbejdspartnere og kunder, der kræver tilgængelighed året rundt, også på helligdage, hvis det skal være. Så de ansatte planlægger forskudt.

Privatkunder ringer ofte efter klokken 16, og det er virkeligheden. Telefonen er åben, men helst ikke efter klokken 21. Det nye kontor har gjort en forskel. Tidligere blev arbejdet ofte trukket med hjem og fortsatte ind i aftenen. Nu kan 90 til 95 procent klares på Fynsvej, og kun en lille rest tages med hjem.

De fire derhjemme

Thomas Christiansen og Naja Källstrøm har fire børn. Når han taler om Unikas fremtid, taler han som en, der ikke har planlagt sin egen exit, og som ikke har behov for det.

»Den skal jo bestå i min tid. Og måske kan den fortsætte gennem børnene, hvis de har lyst til det. Den skal bare bestå, og den må også gerne vokse, hvis det sker naturligt. Men principperne, kvaliteten og typen af virksomhed skal være den samme.«

Han siger det uden patos. Det er ikke en livsplan, det er en beskrivelse af, hvordan han har det med tingene. Han har bygget et firma op fra ingenting. Han bor i Middelfart og dækker det udvidede Trekantområde fra vest for Aarhus til syd for Christiansfeld og øst for Odense. Han har valgt at gøre det med en sparringspartner, han bor sammen med, og det er gået godt nok til, at han ikke har planer om at lave noget om.

»Det er nemt at sidde med sine egne tanker og sine egne idéer. Men det er godt at have en at sparre med. Det har jeg i den grad haft i Naja gennem hele processen.«

Han læner sig tilbage i stolen. Bag ham står ordet »Unika« stadig i midten af tavlen med sine pile ud til APV, projekter, ståltrapper, hjemmeside og Google Maps. Det er et mindmap af en virksomhed, der ved, hvad den er, og som er kommet dertil, fordi to mennesker satte sig nede ved havnen i Middelfart i 2020 og blev enige om, at navnet skulle passe til det, de var.

Det gjorde det. Og det gør det stadig.