Natten til onsdag den 1. januar blev præget af to færdselsuheld i Fredericia, hvoraf det ene skyldtes glatte veje og det andet mistanke om spirituskørsel.
Vand på vejbanen skabte farlige forhold
Klokken 04.32 indtraf et færdselsuheld på Taulovmotorvejen ved udfletningen mod Kolding og Vejle. En personbil mistede herredømmet på grund af vand på vejbanen, som havde samlet sig efter nattens regnvejr.
– Der er faldet en del vand i nat, men vi har ikke fået yderligere henvendelser om vand på vejbanen siden uheldet. Enten er det forsvundet, eller også kører folk forsigtigt derude, udtaler vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi, som generelt bemærker, at der har været store mængder vand på vejene i politikredsen.
Hændelsen har ikke medført yderligere trafikale problemer, men bilister opfordres til fortsat at være opmærksomme på vejforholdene i området.
Ung bilist sigtet for spirituskørsel
Tidligere på natten, klokken 00.41, skete et mindre færdselsuheld i krydset mellem Kystvejen og Snoghøj Landevej. Uheldet involverede to køretøjer og resulterede i materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Politiet foretog en udåndingsprøve på den ene part, en 18-årig mand, som viste sig at være over den tilladte promillegrænse. Den unge mand blev derefter indbragt til yderligere blodprøver.
– Da vi ankom til stedet, foretog vi en udåndingsprøve på den ene fører, som vi mistænkte for at være påvirket af alkohol. Prøven viste en promille over det tilladte, og personen blev derfor indbragt til en blodprøve, oplyser vagtchefen.
Politiet forventer, at sagen vil føre til en sigtelse for spirituskørsel.
Ingen personskader blev registreret i forbindelse med uheldene.
I Danmark er vi kendt for vores ligeværd og jantelovsmentalitet. Værdier som har formet vores samfund på godt og ondt. En gruppe mennesker tør skille sig ud og bryde normen. De tagerspringet, på trods af frygten for ydmygelse, konkurs og lange udmattende arbejdsdage. De erhverdagens helte, de danske iværksættere, de der ikke blot drømmer, men også handler.
At være iværksætter er en livsstil præget af store risici. Iværksættere gambler ofte med deres økonomi, sikkerhed og sociale liv. Nogle går konkurs, andre bliver udbrændte, de fleste rejser sig alligevel og prøver igen. Et nederlag er ikke endestationen, men en læringsproces.
Janteloven hvisker os i øret, at vi ikke må tro, vi er noget. Iværksættere blæser på den lov. De trorpå deres idéer, deres evner og deres vision. For mange starter rejsen som en lille gnist, en passion for at skabe noget unikt. For andre er det en trodsreaktion mod det etablerede. De ser muligheder, ikke begrænsninger, de handler, hvor andre tøver.
Lange arbejdsdage er normen, og weekender en sjælden luksus. Iværksættere arbejder når andre holder fri, fordi projektet er mere end et arbejde, en nødvendighed der bliver til en livsstil.
For nogle iværksættere handler succes om økonomisk selvstændighed. Friheden til at være sin egen chef og skabe en virksomhed, der kan give dem og deres familier et trygt liv. For andre er succesen mere værd end penge. Det er glæden ved at arbejde med noget, de elsker, og se deres idéer blive til virkelighed.
Små danske designvirksomheder, tech-startups, tømren, smeden mv. der udfordrer branchens giganter. Disse mennesker bidrager ikke kun til Danmarks økonomi, men også til vores fællesskab, innovation og kultur.
Samfundets rolle er at støtte disse helte. Iværksætteri kræver ikke kun mod, men også adgang til ressourcer som kapital, rådgivning og netværk. Vi har et relativt niveau af støtte til startups, både gennem offentlige initiativer og private investorer. Men også stopklodser som banker og tung lovgivning.
Iværksættere er beviset på, vi kan bryde med janteloven. De inspirerer alle til at tænke større, drømme større og gøre mere. Deres rejse er måske hård, men den er også værdifuld, både for dem selv og for os andre.
Jeg har gået vejen som iværksætter og ved hvad det kræver. Det er en hjertesag at kæmpe for et samfund, der hylder dem, der tør tage springet. Lad os sammen gøre 2025 til et iværksætterår!
Poul Rand, Kandidat Kommunalvalget 2025, Liberal Alliance.
DMI har udsendt en opdateret vejradvarsel for de næste 48 timer, der omfatter kraftig regn, risiko for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, særligt i det sydlige Jylland og på Fyn. Varslingen skyldes et kraftigt lavtryk, der bevæger sig fra Norskehavet over Sydnorge og videre mod Finske Bugt.
Frontzonen, der ledsager lavtrykket, bringer langvarig regn til store dele af landet. Især den centrale og sydlige del af Jylland samt Fyn er hårdt ramt, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 mm regn – nogle steder måske endda mere. Regnen ventes at aftage i løbet af aftenen, men flere områder vil allerede opleve betydelige vandmængder.
Samtidig med regnen blæser det kraftigt fra sydvest. Vinden kan lokalt nå op på hård eller stormende kuling med vindstød af stormstyrke. I Vadehavet forventes vinden at toppe i løbet af formiddagen med stormende kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.
På grund af den kraftige vind advarer DMI også om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet. Ved højvandet i eftermiddag kan vandstanden nå op mellem 240 og 280 cm over DVR90, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser. DMI har derfor udsendt en særlig varsel for området, og borgere opfordres til at holde sig opdaterede og tage de nødvendige forholdsregler.
Meteorologens anbefaling
Ifølge vagthavende meteorolog Mette Zhang bør man være ekstra opmærksom i dag, især i de sydlige og vestlige egne.
– Med kraftig regn og vindstød af stormstyrke er det vigtigt at sikre løse genstande og være opmærksom på risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Særligt i Vadehavet kan den forhøjede vandstand give udfordringer ved højvandet i eftermiddag, skriver Mette Zhang.
Mandag den 30. december 2024 inviterede Fredericia AVISEN, som en del af Danske Digitale Medier, Cecilie Roed Schultz til en samtale om året, der gik. Cecilie, der er gruppeformand for Enhedslisten i Fredericia Byråd, satte sig til rette for at reflektere over et år fyldt med politiske forandringer, personlige sejre og store beslutninger, som har præget byrådsarbejdet og byen.
Cecilie indledte samtalen med at reflektere over året som helhed.
– Jeg tror, at der har været et brud med det, vi egentlig har set gennem de sidste mindst 11 år. Alle de år, Enhedslisten har været repræsenteret i Byrådet, har der været en forholdsvis sikker stabilitet – til trods for mange borgmesterskift og skandaler. Men i år har jeg oplevet, at den stabilitet vakler lidt. Det er nok det, jeg primært tænker på, når jeg ser tilbage på 2024, sagde Cecilie med en blanding af alvor og eftertænksomhed.
Hun fortsatte med at fremhæve nogle af de politiske resultater, som Enhedslisten har opnået i året, der gik.
– Noget af det, vi er enormt stolte af, er, at vi har fået vedtaget gratis bybusser i Fredericia fra sommerkøreplanen 2025. Det har været en mærkesag for os i alle de år, vi har siddet i Byrådet, og det er virkelig stort at se det blive en realitet. Det er ikke den eneste positive forandring, vi har fået gennemført – der er en lang række ting direkte fra vores valgprogram, som vi har kunnet vinge af i år, forklarede hun med et tydeligt engagement.
Da samtalen drejede sig om budgetforliget, som blev indgået i efteråret, uddybede Cecilie de mange elementer, Enhedslisten har kæmpet for.
– En af de ting, jeg er rigtig glad for, er sænkningen af klasseloftet til 24 elever per klasse. Det betyder, at vi nok lander på omkring 22-23 elever i praksis, når klasserne dannes. Det er fantastisk, fordi der er evidens for, at elever får det bedste udbytte i mindre klasser, forklarede hun.
– Vi er gået fra at være en af de kommuner med flest klasser med over 25 elever til at tage et stort skridt i den rigtige retning. Det er en stor sejr, ikke kun for os, men for børnene og deres uddannelse.
Cecilie understregede, hvorfor netop folkeskolen er så vigtig for Enhedslisten.
– Folkeskolen er helt central for os. Fredericia har store udfordringer, når det kommer til uddannelse. Vi har for mange, der ikke består 9. klasses afgangseksamen, og for mange, der ikke tager en uddannelse bagefter. Det er et kæmpe svigt, hvis vi ikke ser eleverne der, hvor de er, og giver dem de rammer, de har brug for – uanset om de har særlige behov, særlige talenter eller ligger midt imellem, sagde hun med eftertryk.
Samtalen vendte sig mod de politiske omvæltninger, som året har bragt, herunder borgmesterskiftet og det seneste viceborgmesterskifte. Cecilie var ærlig omkring de udfordringer, disse skift har medført.
– Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at noget, der burde foregå i ro og orden, ender med at tage fokus. Vi har sagt farvel til nogle store personligheder i Steen Wrist og Søren Larsen, og det burde være dét, der blev husket, ikke de problemer, der fulgte, sagde hun.
Hun uddybede sin egen rolle i de politiske forhandlinger og de konsekvenser, de har haft for hendes arbejde.
– Jeg havde ønsket at ændre min arbejdsbyrde for bedre at kunne balancere mit deltidsjob og mine studier. Jeg havde håbet, vi kunne lave en rokade, som var aftalt tilbage i konstitueringen for tre år siden. Men det lykkedes ikke. Det har været en udfordrende proces, og det har lært mig meget om, hvordan politik fungerer – eller ikke fungerer – når samarbejde ikke prioriteres, forklarede hun.
På spørgsmålet om, hvad hun tager med sig fra året, var Cecilie både refleksiv og optimistisk.
– Det, jeg har lært, er, at den ene tjeneste ikke nødvendigvis er den anden værd i politik. Vi har ofte følt os taget for givet i Enhedslisten, men det er tid til at ændre på det. Vi skal ikke længere kun ses som en støtte til Socialdemokratiet. Vi vil fokusere på det, vi mener, er bedst for Fredericia, og det er også det, vælgerne vil se mere af fra os fremover, sagde hun med overbevisning.
Cecilie afsluttede samtalen med et blik mod fremtiden.
– 2025 bliver et spændende år. Det er valgår, og vi vil bruge tiden på at præsentere vælgerne for den fjerde vej – et alternativ til de mere traditionelle fløje. Det handler om fællesskab, solidaritet og at skabe politik, der gør en reel forskel for borgerne, sagde hun. – Jeg er optimistisk og glæder mig til at fortsætte arbejdet for en bedre fremtid for Fredericia.
Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.
Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.
Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:
Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.
I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.
Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:
Der er ikke råd til det.
Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:
Samtlige alarmer om trængsel på vejene har hylet i snart mange år. Det er virkeligheden om den trafikale tilstand på flere af Fredericias større men også mindre veje. Vi lever i en tid, hvor en høj grad af mobilitet er et dagligt krav, hvad enten vi er studerende, arbejdstagende eller på pension.
Den offentlige regionale transport er så omkostningstung og dyr, at det alt indberegnet fint betaler sig at familien som alternativ til offentlig transport, anskaffer bil nummer to eller tre – og helt fint med det. Regningen er, at intensiteten på vores kommunale veje er stigende. Der er ikke nogen rigtig gode løsninger på det problem, med der er nogle årsager som ikke hidtil har været tillagt betydning af et stort flertal i byrådet (20 af 21).
Tilbage i 2022 vedtog et næsten enstemmigt byråd at lave en gigantisk udvidelse af Fredericia havn. Desværre var der ikke ordentligt redegjort for de konsekvenser udvidelsen medførte. Udvidelsen betød mere støj, vibrationer og gener i form af støv, lugt og negativ påvirkning af havmiljøet. Det betød også en stigning i antallet af lastbiler på Snoghøj landevej med op til 2755 lastbiler i døgnet eller en lastvogn pr. 30. sekund – døgnet rundt. Problemerne stod mejslet sort på hvidt, men der var og er ingen løsninger på alle de selvskabte problemer. Derfor stemte jeg nej.
Værre er det, at et næsten samlet byråd – alle undtagen jeg – netop har stemt for en Kommuneplan der inviterer til en tredje parallel forbindelse over Lillebælt. Grundlaget er mere end mangelfuldt, da der ikke figurerer et eneste ord om hvor en ny og tilstødende ekstra motorvej og togforbindelse skal gå gennem Snoghøj, Erritsø og Taulov!
Området er i forvejen stærkt støj- og trængselsplaget og en tredje parallelforbindelse vil kun gøre ondt værre og påvirke helbredet med mere for de mange borgere i de områder.
Området i det sydlige Erritsø/Snoghøj er blevet et uddannelsescentrum og indkøbsområde. Der er biler overalt og fyldte P-pladser. Jeg arbejder på, at der over tid kan etableres et trinbræt – et stoppested for tog – således de mange der dagligt pendler, kan tage toget i stedet. Der tegner sig en bred politisk enighed om de tanker.
Imedens kan vi alle sammen se frem til mere trængsel, larm, dårlig trivsel og daglist kaos, der kun går en vej.
Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.
Sundhed i højsædet
De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.
– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.
Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:
– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.
Økonomi og mental sundhed på dagsordenen
Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.
Top fem over danskernes nytårsforsæt:
Spise sundere (17 procent)
Dyrke mere motion (16 procent)
Tabe mig (15 procent)
Forbedre økonomien (14 procent)
Forbedre den mentale sundhed (13 procent)
Vejen til varige ændringer
Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.
– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sat to af landets mest folkekære kulturikoner, Ghita Nørby og Søren Ryge, i spidsen for en vigtig opgave. De skal sammen med ministeren shortliste nomineringerne fra folkehøringen om levende kulturarv, som danskerne derefter skal stemme om.
Siden 23. december har danskerne kunnet dele deres bud på, hvad der kendetegner den særlige danske levende kulturarv, via folkehøringen.dk. Målet er klart: Danmark skal styrke sin repræsentation på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv – en liste, der hylder traditioner, færdigheder og skikke, der overleveres fra generation til generation. Det kan være alt fra madkultur og håndværk til måder at være sammen på.
Kulturministerens folkehøring lukker den 8. januar 2025, hvorefter Jakob Engel-Schmidt sammen med Ghita Nørby og Søren Ryge skal udvælge de bedste bud. De nominerede forslag vil derefter blive præsenteret for danskerne, som får mulighed for at stemme på deres favoritter.
Minister: “Jeg er blæst bagover af danskernes engagement”
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over den store interesse, som folkehøringen allerede har fået:
– Jeg er blæst totalt bagover af den interesse, som danskerne indtil videre har haft for folkehøringen, og jeg er glad for, at så mange allerede har indsendt nomineringer. Jeg kan allerede nu sige, at det bliver en svær udvælgelsesproces, for jeg er kun blevet bekræftet i, at vi har en masse traditioner og skikke, der kan komme på UNESCO’s liste.
Ministeren ser frem til samarbejdet med Ghita Nørby og Søren Ryge:
– Jeg er glad for, at Ghita Nørby og Søren Ryge har sagt ja til at hjælpe mig med at udpege de bedste bud på levende dansk kulturarv. Det er to kulturpersonligheder med ekstremt meget viden og livserfaring, der har opnået en betydelig indsigt i den danske folkesjæl. Jeg ser frem til, at vi skal mødes i det nye år, for vi har en vigtig og spændende opgave foran os.
Hvad er UNESCO’s immaterielle kulturarv?
UNESCO’s liste over immateriel kulturarv hylder levende traditioner og skikke, som er en del af vores identitet og fælles historie. Listen omfatter alt fra madkultur til ceremonier og håndværk og har til formål at bevare og videreføre de kulturformer, som mennesker udøver i hverdagen.
Med folkehøringen og den kommende afstemning håber Kulturministeriet at skabe større opmærksomhed om Danmarks kulturarv og styrke landets bidrag til UNESCO’s globale arbejde med at bevare vores fælles arv.
AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Overblikket stammer fra supermarkedernes hjemmesider.
Mandag den 30. december 2024 inviterede Fredericia AVISEN, som en del af Danske Digitale Medier, Connie Maybrith Eden til en samtale om året, der gik. Connie, der er gruppeformand for Socialistisk Folkeparti (SF) og formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget, satte sig til rette for at reflektere over 2024 og de mange politiske og personlige højdepunkter, der prægede året.
Connie indledte samtalen med at præsentere sig selv og sin rolle i byrådet.
– Jeg er i min første byrådsperiode. Jeg har nu siddet i byrådet i tre år. Tidligere har jeg været indsuppleret, men kun kortvarigt i forbindelse med sygdom. Som formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget har jeg haft mulighed for at arbejde med nogle af de områder, der virkelig betyder meget for mig, og det er jeg meget glad for, forklarede hun. Ud over formandsposten fremhævede hun også sit medlemskab af Økonomi- og Erhvervsudvalget. – Det er et udvalg, hvor tingene sker, og jeg har virkelig nydt at få lov til at træde ind der også.
Når Connie ser tilbage på 2024, er der mange ting, der står klart for hende, men én af de vigtigste begivenheder var arbejdet med folkeskolen.
– Børns skoleområde er faktisk en af SF’s mest kendte mærkesager, og det er et område, hvor vi har ret stor viden. Noget af det, jeg har glædet mig over i år, er, at vi sammen med De Konservative formåede at lave et folkemøde, hvor forældre, elevrepræsentanter, lærere og andre interessenter kunne deltage i en offentlig debat, fortalte hun. – Vi havde nogle kloge folk med, der kunne sige noget konkret om, hvordan vores folkeskoler ser ud, og det var en fantastisk mulighed for at høre borgernes perspektiver og få input til vores politiske arbejde.
Folkemødet blev ifølge Connie en vigtig begivenhed, fordi det ikke kun gav indsigt i borgernes oplevelser, men også styrkede dialogen mellem politikere og borgere.
– Det var virkelig værdifuldt at opleve det engagement, som både forældre og lærere lagde for dagen. Jeg synes, det viser, hvor vigtigt det er at inddrage borgerne i de beslutninger, der påvirker deres hverdag.
Som formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget har Connie også haft fokus på at forbedre forholdene for byens borgere. – Vi har arbejdet hårdt for at sikre bedre rammer for både sundhed og beskæftigelse. De to områder hænger tæt sammen, og vi ser, hvordan tidlige indsatser kan gøre en kæmpe forskel for mennesker, der har haft det svært, forklarede hun.
– Det er ofte de små sejre, der betyder mest. Vi har set, hvordan nye initiativer i sundhedssektoren har givet borgere en bedre start på en ny hverdag, og det er jeg virkelig stolt af.
Når Connie ser frem mod det nye år, er det med en følelse af optimisme og energi.
– 2025 bliver et vigtigt år for Fredericia, og vi skal fortsætte med at bygge videre på det arbejde, vi har gjort i 2024. Der er stadig meget at tage fat på, men jeg tror på, at vi kan gøre en forskel, sagde hun.
– Vi skal blandt andet fortsætte indsatsen for en bedre folkeskole og sikre, at sundhed og beskæftigelse bliver prioriteret.
Connie afsluttede samtalen med at understrege, hvor meget hun ser frem til det kommende år, både personligt og politisk.
– Jeg tager mange gode oplevelser med mig fra 2024, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet for Fredericias borgere. Der er noget særligt ved at være en del af byrådet, hvor man kan være med til at gøre en forskel. Det giver en dyb tilfredsstillelse.
2024 har været et år med udfordringer og sejre for Connie Maybrith Eden og Socialistisk Folkeparti i Fredericia.
