6.8 C
Copenhagen
fredag 14. november 2025

Åbner massageklinik igen

0

Mathias Jacobsen er tilbage i Fredericia med sin massageklinik, Mattis Klinik, som nu byder kunder velkommen i nye lokaler. Efter at have drevet en udelukkende udekørende forretning i 2024, har han nu valgt at etablere sig fast i centrum af byen igen.

Den nye klinik er beliggende i gården ved siden af Blue-Estate Erhvervsmægler på Prinsessegade 39A. Med et smil og en venlig atmosfære er Mathias klar til at tage imod både gamle og nye kunder i de nye rammer.

– Jeg har savnet at have mit ‘eget’ sted at have kunderne. Sidste år havde jeg virksomhedsaftaler, og det var også fint, men det her har jeg savnet. Derfor er jeg nu tilbage, siger Mathias Jacobsen.

Han fremhæver de praktiske fordele ved den nye placering midt i Fredericia:

– Lokalet her er perfekt. Det ligger perfekt i centrum af Fredericia, og man kan parkere gratis lige udenfor døren, eller man kan nemt komme gående her til, hvis man bor inde i byen, fortæller han.

Åbningen af Mattis Klinik har allerede fået en overvældende modtagelse, noget der har overrasket Mathias positivt.

– Jeg har fået rigtig god respons på at åbne igen. Jeg havde valgt ikke at melde noget ud før den 1. januar, og jeg vidste derfor ikke helt, hvad jeg skulle forvente her i den første tid, men jeg må sige, at jeg er overvældet. Jeg har fået mange tilkendegivelser og bookninger, og det bekræfter mig i, at det er den rigtige beslutning, siger han.

For at fejre åbningen tilbyder Mattias Klinik i hele januar 100 kroners rabat på behandlinger. Tidsbestilling kan ske via https://mattisklinik.onlinebooq.dk.

Byggeri og klimaforandringer i Vejle følger reglerne

0

Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen (V), reagerer på udtalelser fra folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF), der har kritiseret opførelsen af 681 bygninger i Vejle siden år 2000 trods stigende advarsler om klimaforandringer og deres konsekvenser.

– Vi har jo alle de udstykninger, og de ligger inden for de anbefalinger, der er blevet udarbejdet i forhold til kystsikring, siger Jens Ejner Christensen.

Han understreger, at Vejle Kommune handler i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

– Vi er en del af den nationale kystsikring, som vi er blevet pålagt at gennemføre på EU’s foranledning, og det er vi i fuld gang med at håndtere. Jeg kan jo kun forholde mig til, at de steder, vi har bygget, der har vi både haft lov, forklarer han.

Fokus på sikkerhed og bæredygtighed

Jens Ejner Christensen pointerer, at kommunen lægger stor vægt på at tage klimaforandringer alvorligt. De nationale og europæiske retningslinjer for kystsikring er en central del af kommunens strategi.

– Når vi planlægger nybyggeri, sker det ud fra de anbefalinger og analyser, vi har til rådighed. Vi er opmærksomme på risikoen, men samtidig skal vi som kommune også sikre plads til udvikling og vækst, siger han.

SF’s folketingspolitiker Karina Lorentzen har tidligere udtalt, at den stigende risiko for oversvømmelser og klimarelaterede hændelser bør føre til et mere forsigtigt forhold til nybyggeri, særligt i områder tæt på kyster og fjorde.

Borgmesteren er enig i, at klimaudfordringerne kræver opmærksomhed, men fastholder, at kommunen allerede arbejder systematisk for at tage højde for disse udfordringer.

– Det er altid en balance mellem udvikling og hensynet til klimaet, men vi følger de retningslinjer, vi er blevet pålagt, og jeg mener, vi har fundet en fornuftig tilgang til det, slutter Jens Ejner Christensen.

ADP sikrer havbunden ved ny kajkant

0

På Fredericia Havn er arbejdet i gang med at sikre den nyopførte kajkant mod erosion. Morten Høirup, COO i ADP A/S, forklarer, at den konstante påvirkning fra vandet i Lillebælt gør det nødvendigt at beskytte både havbunden og kajkanten for at sikre langvarig stabilitet.

– Det betyder, at det sand, der ligger på havbunden, hvis vi bare lader det ligge frit, kan skabe problemer, når skibsskruerne starter skibet, da de kan forstyrre bunden. Så det er faktisk havbunden, der skal sikres, for at undgå disse problemer, forklarer han.

Arbejdet består i at lægge sten på havbunden langs kajkanten. Dette beskytter mod erosion forårsaget af vandets bevægelser og sikrer, at den nødvendige vanddybde på 15 meter bevares.

Høirup forventer, at arbejdet vil tage mellem tre og fire uger at gennemføre, afhængigt af de specifikke forhold og ressourcer. Støjniveauet under arbejdet vil ifølge Høirup ikke være til gene for borgerne:

– Det larmer ikke mere end en gravemaskine, så det er ikke noget, der vil forstyrre i særlig grad. Jeg kan ikke give et entydigt svar på, om det generer borgerne, men støjen vil ikke overskride de tilladte grænser, så det burde ikke være et problem.

Erosionssikringen er en væsentlig investering i havnens infrastruktur og en forudsætning for at kunne opretholde stabiliteten og funktionaliteten af kajkanten i mange år fremover.

Chris Gardiner har fået ny ejer

0

Efter 20 år med gardinfirmaet Chris Gardiner i Fredericia har Christian Madsen nu overdraget roret til den 24-årige Peter Aaskov. For Peter er det ikke blot en chance for at føre en velrenommeret forretning videre, men også en mulighed for at sætte sit eget præg på gardinbranchen.

– Det har været rigtig fint at komme i gang. Jeg har allerede haft nogle kunder, jeg skulle ringe til og lave aftaler med. Derudover har jeg brugt tid på at rydde op i bilen, hvor der lå mange gamle prøver, der skulle sorteres, fortæller Peter Aaskov om sine første dage som ny ejer af firmaet.

Fra idé til handling

Peter beskriver processen fra beslutningen om at købe firmaet til nu som positiv og velovervejet.

– Jeg fik mulighed for at møde de relevante personer, og det virkede som en god idé. Christian har været der hele vejen for at sikre, at overdragelsen gik godt. Jeg har faktisk glædet mig meget til at komme i gang, så det har ikke været svært at tage springet, siger Peter.

Familie og venner har bakket op om den nye start, og han mærker en generel tro på, at det vil blive en succes.

– De er alle sammen meget positive og tror på, at det nok skal gå godt, tilføjer han.

Håndværk og skræddersyede løsninger

En vigtig del af Chris Gardiner er adskillelsen fra de store kæder som IKEA og Jysk. Ifølge Peter handler det om at levere gardiner, der er tilpasset kundernes behov, og ikke kun standardløsninger.

– Gardiner fra IKEA og Jysk er ofte produceret i Kina og findes kun i standardmål. Hos os får du gardiner, der er skræddersyet præcist til dit hjem. Hvis der opstår problemer, kan vi reparere dem i stedet for, at du skal købe et nyt sæt. Det er en ekspertise, de store kæder ikke tilbyder, forklarer Peter.

Fra barndom til faglig stolthed

Gardiner har altid været en del af Peters liv. Han er uddannet gardindekoratør fra Skive College – Danmarks eneste sted med denne uddannelse – hvor han afsluttede med topkarakter og sølvmedalje.

– Jeg er vokset op i en familie, hvor tekstiler og gardiner altid har været i fokus. Min farfar havde en gardinbutik i Holsted, og min far har haft en forretning i Vejen. Senere drev mine forældre GARTEX på Vesterballevej i Snoghøj, fortæller Peter.

Denne baggrund har givet ham en solid viden og en passion for faget, som han nu bringer videre til Chris Gardiner.

Fremtiden for Chris Gardiner

Peter har store ambitioner for firmaet, men vil samtidig bevare den høje standard, som Christian Madsen har opbygget gennem to årtier.

– Jeg arbejder videre i Christians ånd og vægter høj kvalitet i både produkter og arbejde. Jeg glæder mig hver dag til at vejlede kunderne om de løsninger, der passer bedst til deres hjem, og selv montere produkterne, siger han.

Udvalget af gardiner forbliver det samme – rullegardiner, stofgardiner og persienner – men Peter introducerer også markiser som en ny del af sortimentet. Desuden vægter han, at stofgardiner produceres på danske systuer, og at alle produkter er fremstillet i Europa.

– Jeg ser frem til at føre Chris Gardiner videre og samtidig bringe nye muligheder til kunderne. Jeg elsker at se glæden hos kunderne, når resultatet sidder lige i skabet, afslutter Peter Aaskov.

Lægevagten fungerer som den skal

0

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.


To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

0

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

Flere sigtet for narkokørsel og spirituskørsel i Sydøstjylland

0

Sydøstjyllands Politi havde travlt i løbet af lørdag og natten til søndag, hvor tre bilister blev stoppet og sigtet for overtrædelser af færdselsloven. Ifølge vagtchef John Skjødt drejede sagerne sig om både narkopåvirkning og spirituskørsel.

Det første tilfælde fandt sted kl. 03.12 på Grønnegade i Vejle, hvor politiet standsede en personbil. Føreren, en 21-årig mand fra Vejle, blev testet positiv for narkotika. Han blev efterfølgende sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Senere på aftenen, kl. 21.02, stoppede politiet en personbil på Buen i Kolding. Føreren, en 36-årig mand bosat i Kolding, var spirituspåvirket og blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Kl. 17.04 standsede politiet en 23-årig mand på Bugattivej i Vejle. Han blev ligeledes testet positiv for narkotika og sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Politiet oplyser, at alle tre bilister blev taget med til yderligere prøver, og sagerne bliver nu behandlet af anklagemyndigheden.

Fredag aften og natten til lørdag standsede politiet flere bilister i Vejle og Kolding for spiritus- og narkokørsel. I alt er otte sager af denne type altså nu blevet registreret af politiet i løbet af weekenden, som det fremgår af døgnrapporten.

Designerindbrud på Treldevej fører til anholdelser på Fyn

0

To mænd blev natten til søndag anholdt efter et indbrud på Treldevej i Fredericia, hvor otte designerstole blev stjålet fra en lagerbygning.

Sagen udviklede sig hurtigt og førte politiet over Lillebælt og videre til Nyborg, hvor de stjålne møbler og de formodede gerningsmænd blev fundet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi blev indbruddet anmeldt kl. 01.36, da en lagerbygning på Treldevej blev brudt op. Kort tid efter sporede politiet et køretøj, der blev standset ved Nyborg.

– Vi fik standset køretøjet og foretog anholdelse af to mænd, oplyser vagtchefen.

De anholdte er en 35-årig mand fra Ølstykke og en 30-årig mand uden fast adresse. De blev tilbageholdt kl. 02.35, og i køretøjet fandt politiet de stjålne designerstole.

Politiet har ikke oplyst, hvilken lagerbygning på Treldevej der blev udsat for indbruddet. Efter afhøringerne af de to mænd vurderes det umiddelbart, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, forklarer vagtchefen, men sagen efterforskes fortsat for at fastlægge de nærmere omstændigheder.

DMI varsler risiko for isslag i aften og nat

0

DMI har udsendt en varsling om risiko for isslag, der gælder fra søndag aften til mandag formiddag. Varmfronten, som bevæger sig ind over landet fra sydvest, vil først bringe sne, der gradvist går over i slud og regn. Lokalt kan nedbøren kortvarigt skabe isslag, som glasere overflader og gøre veje og stier spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst til let til hård vind, og ved kysterne ventes der stedvis kuling eller stormende kuling. Den kraftige vind kan skabe snefygning i de nordlige egne, inden nedbøren skifter til regn.

Mandag morgen står landet op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder. I Nordjylland kan nedbørsmængder på op til 30 mm i kombination med smeltende sne give risiko for lokale oversvømmelser.

Bilister og fodgængere opfordres til at være ekstra opmærksomme og følge trafikmeldinger, da glatte veje og stormstød kan skabe vanskelige forhold.

Pernille Blume optaget i Sportens Hall of Fame

0

Pernille Blume, der vandt tre olympiske medaljer i svømning, er blevet optaget som medlem nummer 41 i Sportens Hall of Fame.

Ved Sport 2024-showet i Jyske Bank Boxen blev svømmeren Pernille Blume optaget som nyt medlem af dansk idræts fineste selskab, Sportens Hall of Fame. Hun er nu i selskab med koryfæer som Michael Laudrup, Anja Andersen, Tom Kristensen og Paul Elvstrøm.

”Det er en kæmpe ære. Tænk at være en del af sådan et selskab. Det er personligheder, jeg altid har set op til, og tænk at der også er nogen, der ser op til mig. Der følger et stort ansvar med det, for jeg ønsker at være et godt eksempel for den unge generation og vise, at de skal gå efter deres drømme, selvom de kan virke urealistiske,” siger Pernille Blume.

Som 30-årig bliver hun det yngste optagene medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde. Alligevel har hun en lang og flot karriere bag sig. Tre OL-medaljer, seks medaljer ved VM og 18 EM-medaljer blev det til, inden hun lagde svømmebrillerne på hylden i slutningen af 2022.

Fra karrierestop til guld

Intet pegede dog i retning af en fremtidig optagelse i Sportens Hall of Fame, da hun med et halvt år til OL i Rio i 2016 stoppede karrieren. Hun kom dog hurtigt på andre tanker og genoptog karrieren en måned senere.

Den 13. august kort inden midnat Rio-tid sprang hun i det olympiske bassin, og godt 24 sekunder senere var hun OL-guldvinder i disciplinen 50 meter fri. En halv time senere vandt hun desuden bronze i holdkappen. Den aften i Rio var højdepunktet i hendes karriere.

”OL er det ultimative. Det er en test af, om man kan klare presset og stadig være tro ved sig selv og sine værdier. Jeg havde det rigtig godt under legene i Rio. Jeg tænkte på de olympiske værdier, og dem kunne jeg stå inde for. De mindede mig om, hvorfor jeg var begyndt med at svømme,” siger Pernille Blume og uddyber:

”Tager du til en udklædningsfest er det sjovest at være udklædt. Sådan havde jeg det også med OL. OL er hård konkurrence, men det er også en fest. Jeg valgte at deltage i festen og nyde legene.”

Skrev dansk idrætshistorie

DIF’s formand, Hans Natorp, er også formand for Sportens Hall of Fame-komitéen. Han glæder sig over at have budt Pernille Blume velkommen som medlem nummer 41.

”Jeg tror, at alle danskere husker Pernilles guldmedalje fra Rio som noget helt specielt. Som et stykke dansk idrætshistorie. Ingen havde regnet med det på forhånd, men Pernille viste alle danskere, at alt er muligt. Efterfølgende beviste hun gang på gang, at hun var en af verdens bedste i en af verdens største idrætter. Derfor er det fuldt fortjent, at hun nu bliver optaget i Sportens Hall of Fame,” siger Hans Natorp.

Taknemmelig for støtte

Pernille Blume var en del af guldalderen i dansk svømning. Hun trænede og konkurrerede sammen med verdensklasseatleter som Lotte Friis (Hall of Fame-medlem), Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen.

”Jeg er meget glad og taknemmelig for at have vokset op med dem. I begyndelsen var jeg primært holdkapsvømmer, og de var rollemodeller for mig. Jeg famlede ikke i blinde, for jeg kunne til daglig se, hvordan de greb tingene an, og det lærte jeg enormt meget af. Jeg er virkelig glad for, at jeg var aktiv sammen med dem, og vi sammen skrev en unik historie i dansk svømning,” siger Pernille Blume.

Pernille Blume er med rette stolt af sin karriere. Men hun er også meget bevidst om, at hun ikke var alene om at lykkes.

”Min familie har betydet enormt meget. Særligt min mor, der har været min mentale støtte, men også min far, som tog sig af alt det praktiske, og min bror, som havde en urokkelig tro på mig og altid fik mig til at slappe af.”

”Men også min træner frem mod Rio-legene, Stefan Hansen, har haft en kæmpe betydning. Han tillod, at jeg selv tog styringen, hvilket var ret usædvanligt. Min mentor Ann har også været meget vigtig for mig. Det samme har min agent, Michelle. Mit liv ændrede sig efter Rio, hvor jeg gik fra at være ukendt til at være kendt af alle danskere. Jeg gik fra at bare være Pernille til at være Pernille Blume. Jeg havde svært ved at sige nej til alle forespørgslerne, men her hjalp Michelle mig, så jeg fortsat kunne fokusere på min sport.”

Fakta om Pernille Blume

Født 14. maj 1994

Svømmer

Udvalgte resultater

OL-guld (2016), 2 x OL-bronze (2016, 2021)

6 VM-medaljer: 1 individuel og 5 i holdkap

18 EM-medaljer, 5 individuelle og 13 i holdkap

Medlemmer af Hall of Fame-komitéen

Hans Natorp (formand), formand for DIF

Niels Nygaard, tidligere formand for DIF

Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF

Peter Fabrin, direktør for Team Danmark

Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet

Anders Kern Boye, underdirektør i DR

Preben Elkjær, fhv. fodboldspiller

Medlemmer af Sportens Hall of Fame

Pernille Blume, svømmer (optaget 2025)

Lasse Svan, håndboldspiller (optaget 2024)

Caroline Wozniacki, tennisspiller (optaget i 2023)

Sara Slott Petersen, atletikudøver (optaget i 2022)

Rasmus Quist, roer (optaget i 2021)

Mads Rasmussen, roer (2021)

Mikkel Kessler, bokser (2020)

Lotte Friis, svømmer (optaget i 2019)

Tom Kristensen, racerkører (optaget i 2018)

Eskild Ebbesen, roer (2017)

Peter Gade, badmintonspiller (2016)

Lars Christiansen, håndboldspiller (2015)

Brian Laudrup, fodboldspiller (2014)

Camilla Martin, badmintonspiller (2013)

Camilla Andersen, håndboldspiller (2012)

Hans Nielsen, speedwaykører (2011)

Poul-Erik Høyer, badmintonspiller (2010)

Jesper Bank, sejlsportsudøver (2009)

Wilson Kipketer, atletikudøver (2008)

Peter Schmeichel, fodboldspiller (2008)

Michael Laudrup, fodboldspiller (2007)

Anja Andersen, håndboldspiller (2007)

Tom Bogs, bokser (2002)

Preben Elkjær, fodboldspiller (1999)

Morten Olsen, fodboldspiller (1998)

Morten Frost, badmintonspiller (1997)

Erik Gundersen, speedwaykører (1996)

Allan Simonsen, fodboldspiller (1995)

Leif Mortensen, cykelrytter (1994)

Niels Fredborg, cykelrytter (1993)

Gunnar ‘Nu’ Hansen, sportsjournalist (1993)

Ole Olsen, speedwaykører (1992)

Lene Køppen, badmintonspiller (1992)

Ole Ritter, cykelrytter (1992)

Erik Hansen, kajakroer (1992)

Erland Kops, badmintonspiller (1992)

Kurt Nielsen, tennisspiller (1992)

Paul Elvstrøm, sejlsportsmand (1992)

Lis Hartel, dressurrytter (1992)

Ragnhild Hveger, svømmer (1992)

Knud Lundberg, sportsjournalist, fodboldspiller mv. (1992)