Lars Peter Nielsen
1948 – 2026
Martha Bjerre Pedersen
1940 – 2026
Inge Kiil Nielsen
1950 – 2026
Ole Roswall
1946 – 2026
Lars Peter Nielsen
1948 – 2026
Martha Bjerre Pedersen
1940 – 2026
Inge Kiil Nielsen
1950 – 2026
Ole Roswall
1946 – 2026
Alice Madsen
1941 – 2026
Poul Andersen
1945 – 2026
Grete Lis Refsgaard
1931 – 2026
Olav Troelsen
1936 – 2026
Ib G. Rothemejer
1940 – 2026
Verner Rand
1944 – 2026
Dion Andreasen
1971 – 2026
Søren Ole Berg Lind
1955 – 2026
Børge Krogh Jørgensen
1938 – 2026
Lisbeth Mogensen
1937 – 2026

BUSINESS. Den tidligere Jysk-butik på Vejlevej fyldes igen med kjoler, sko og smykker, når lagersalgsfirmaet Wearhouse slår dørene op for et stort lagersalg fra torsdag den 4. til søndag den 7. juni. Det er ikke første gang, konceptet gæster byen, og efter sidste besøg er forventningerne høje.
»Det gik over alle forventninger sidste gang. Der var rigtig travlt alle dage,« fortæller direktør Mathias Kjærgaard.
Dengang var det primært dametøj, sko og et område med smykker, der trak folk til, og det er i store træk samme udvalg, der vender tilbage, blot med nyt indhold og en mere sommerlig profil. »Det er stort set det samme, vi kommer med denne gang, bare en masse nye varer. Nu er det dog mere sommertøj, vi har med, altså kjoler, skjorter og alt det lækre til de varme måneder,« siger Mathias Kjærgaard.

Mængden af varer er om muligt endnu større end sidst. Lagersalget fylder lokalerne på Vejlevej 135 med omkring 30.000 stykker tøj, og der er rigeligt at fylde op med undervejs. »Jeg tror, vi har omkring 30.000 stykker tøj med, og det er mere, end vi havde sidste gang,« siger han. »Vi har masser at supplere op med, også selvom vi skulle nå at sælge en stor del af det.«
Udvalget tæller blandt andet mærker som Sisters Point, MbyM og A-VIEW, og besparelserne er gennemgående. »Som udgangspunkt er det 60 procent på de vejledende udsalgspriser. Derudover er der varer, der er sat yderligere ned, og nogle med helt specielle priser,« forklarer Mathias Kjærgaard.
Om det bliver lige så travlt som sidst, afhænger ifølge direktøren også af en faktor, han ser lidt anderledes på end de fleste. »Vi håber, det bliver lige så godt som sidste gang, og at vejret er med os,« siger han med et glimt i øjet. »Vi er nok nogle af de eneste, der er glade for lidt regn. Alle andre synes jo, det er træls.«
Og når han skal give en grund til at kigge forbi, er den ligetil. »Man kan gøre en rigtig god handel. Det synes vi i hvert fald selv, og det var der mange, der gjorde sidste gang. Vi håber, de har lyst til at komme igen,« slutter Mathias Kjærgaard.
Lagersalget har åbent torsdag til lørdag fra klokken 10 til 18 og søndag fra klokken 10 til 14. Det finder sted på Vejlevej 135 i de tidligere Jysk-lokaler.
KRIMI. Der har i løbet af natten til tirsdag været tyveri fra en varebil på Frejas Ager. Tyveriet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 17.00 til tirsdag klokken 05.00, hvor det blev opdaget.
Gerningsmændene har skaffet sig adgang til varebilen ved at bryde bagdøren op. Det er formentlig sket med et fladt redskab, en stor skruetrækker eller et stemmejern.
Inde i bilens varerum gik de efter værktøjet. Herfra er der stjålet to skruemaskiner, en batteripakke bestående af to batteriladere og fire batterier samt en stiksav, en cutter og endnu en sav.
Det stjålne har en samlet værdi af cirka 20.000 kroner.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Der har været tyveri fra en personbil på Dalbyvej i Kolding. Tyveriet skete tirsdag klokken 03.03, et tidspunkt politiet kender takket være overvågning på stedet. Selve forholdet blev først anmeldt i løbet af formiddagen dagen efter.
Fra personbilen, der holdt i en åben carport, er der stjålet cirka 1.500 kroner i kontanter og et par solbriller. Gerningsmændene har desuden været inde i et skur på stedet, men har umiddelbart ikke taget noget derfra.
En nabo har set tre unge personer køre rundt i området. Politiet har endnu ikke fået overvågningen fra stedet ind og kan derfor ikke sige, om der er tale om de samme personer.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.
Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.
Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.
Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.
De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.
Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.
Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.
Statsminister Mette Frederiksen
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard
Finansminister Peter Hummelgaard
Justitsminister Nicolai Wammen
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa
By-, land- og transportminister Signe Munk
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov
Undervisningsminister Magnus Heunicke
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen
Forsvarsminister Jeppe Bruus
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen
Kulturminister Zenia Stampe
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin
Miljøminister Maria Reumert Gjerding
Læs også
KRIMI. Et færdselsuheld på Sanddal Engvej tirsdag eftermiddag kunne være endt langt værre, end det gjorde. Uheldet skete omkring klokken 15.30.
En 16-årig dreng fra Fredericia kørte på cykelstien i sydgående retning, da der opstod problemer med cyklens gear. Han kunne ikke skifte og valgte selv at tage hånden ned omkring tandhjulet, mens han kørte. Det lykkedes ikke.
Drengen mistede balancen og væltede ud på kørebanen, hvor han ramte ind i en forbipasserende bil. At det ikke gik værre, skyldtes ifølge politiet en heldig detalje. »Han kommer heldigvis ikke til skade, og det gør han ikke, fordi han rammer ind i siden af køretøjet og ikke lige ud foran det,« oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Bag rattet sad en 37-årig kvinde fra Fredericia.
Drengen blev kørt på skadestuen til undersøgelse, men slap uden alvorlige skader. »Det var kun nogle overfladiske skrammer,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
KRIMI. Et færdselsuheld på Bredballevej ved Lunderskov tirsdag morgen endte med en bil i rabatten og en ung mand på skadestuen. Uheldet skete klokken 07.47.
En 18-årig mand fra Kolding kørte i vestlig retning, da han overhalede en forankørende bil. Overhalingen skete i et sving, hvor han ikke havde fuldt overblik over vejen. »Han overhaler i et sving, hvor man ikke har fuld oversigt, og så kommer der en modkørende. Han trækker hurtigt ind foran igen, men får rettet for kraftigt op og kommer for langt over,« fortæller Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Bilen ramte rabatten, snurrede rundt og endte inde i et træ.
Der var umiddelbart ingen personskade, men føreren har været til kontrol på skadestuen i Kolding, oplyser Arno Rindahl Petersen.
Tivoli bliver lørdag den 13. juni fyldt med lyden af trommer, fløjter og faste trin, når syv ungdomsgarder fra hele landet rykker ind i forlystelseshaven. Hele dagen vil haven summe af musik og bevægelse, når farverige uniformer og præcise formationer sætter deres præg på både Plænen og de små stier rundt i Tivoli. Det hele kan opleves mellem klokken 12 og 17.
Garderdagen i Tivoli 2026 markerer en tradition, hvor fællesskabet er i højsædet. Her deler garderne deres fællesskab med flere hundrede andre og beundrer hinandens uniformer, rytmer og takter. Det er ikke en konkurrencepræget dag, men derimod en hyldest til de gardere over hele landet, der har deres hjerte ved musikken og kammeraterne.
Gæsterne kan opleve garderne helt tæt på, når de marcherer gennem haven og samler publikum omkring sig, blandt andet på den store scene Plænen. Trommernes faste rytme, fløjternes klare toner og de synkrone bevægelser skaber en stemning, som langsomt breder sig fra opvisning til opvisning.
For Tivoli-Garden er besøget fra de øvrige garder noget særligt.
»Det er en stor glæde for Tivoli-Garden igen at byde velkommen til Garderdag i Tivoli. Traditionen samler gardere fra hele landet til en dag med musik, march og stærkt fællesskab midt i København«, siger Quincy Alexander Von Lippert, leder af Tivoli Garden.

Han peger på, at dagens helt store øjeblik samler alle deltagerne på én gang.
»Dagens højdepunkt bliver det store Massed Band på Plænen, hvor over 200 gardere spiller sammen. For Tivoli-Gardens egne gardere er det noget helt særligt at få besøg af andre garder – det løfter både energien, stoltheden og det musikalske niveau«, siger han.
Programmet begynder klokken 12, hvorefter garderne i løbet af dagen bevæger sig rundt i Tivoli med deres egne opvisninger, der både rummer koncerter og march med eksercits. Klokken 16 samles alle garderne i en fælles parade gennem haven, inden dagen kulminerer på Plænen med en stor fælleskoncert, hvor alle spiller sammen.
De deltagende garder er Slagelse-Garden, Danehofgarden, 6. juli-Garden, Vedbækgarden, Juelsmindegarden og Horsensgarden. Garderdagen holdes i samarbejde med Landsgarderforeningen.