Kategorier
Annonce

Lille tjekliste: Virksomhedsstart

Hvis du ønsker at etablere din egen virksomhed, så er det essentielt, at du har styr på en række forhold. Én af disse ting er at skaffe en erhvervskonto eller en virksomhedskonto. Det er blandt andet en af de ting, vi kommer ind på i denne her lille tjekliste.

Virksomhedens navn

Det giver måske sig selv, men du skal være sikker på, at din virksomheds navn ikke allerede er optaget. Det kan give en række problemer i fremtiden, hvis du ikke gør det. Heldigvis er det meget nemt at tjekke i Danmark. Du skal blot ind på cvr.dk, hvor du kan tjekke alle virksomheder. Søg på det ønskede navn, og så finder du både aktive og inaktive virksomheder. Nogle af de sider, der hjælper dig med at stifte selskab, sørger også for at lave dette tjek.

Virksomhedens konto

Det kan være en udfordring, da mange banker afviser dig af forskellige årsager. Derfor var det historisk set en god ide at finde en virksomhedskonto, inden man fik sit CVR-nummer. Dette er ikke længere muligt hos de fleste banker, men man kan alligevel indlede en dialog inden man har fået sit CVR-nummer.

Ofte koster det ikke noget at sende en ansøgning, når man skal ansøge om en konto til erhverv, da du skal betale først, når du har underskrevet en kontrakt. Det kan være en god ide at undersøge de danske banker, men der er også udenlandske muligheder. Nogle af disse tilbyder endda en gratis konto, hvilket kan spare dig for et månedligt gebyr eller et oprettelsesgebyr. Nogle danske banker tager nemlig mange tusind kroner for dette, altså at oprette din konto. Det er ikke billigt, hvis du ikke har så mange penge at arbejde med – og dette antager vi ikke at du har, hvis du lige har startet din virksomhed.

Virksomhedens regnskab

Når du har fundet en passende konto (i form af kombinationen mellem gebyrer og funktionalitet), så kan du begynde at undersøge hvilket regnskabsprogram, du ønsker at anvende. Spørg eventuelt en revisor eller bogholder, så de kan hjælpe dig med dette.

Man skal nok regne med at bruge et par hundrede kroner om måneden på et regnskabsprogram, hvis man vælger dem, som de fleste revisorer og beholdere ønsker at anvende.

Erhvervsstyrelsen har også skrevet gode guides til virksomhedsstart, hvis du kunne lide denne her type af artikel.